Beat Happening

Med en umiddelbar og naiv tilgang til rock’n’roll satte trioen Beat Happening byen Olympia, Washington, på fattigfirsernes musikalske indieverdenskort, og fostrede sideløbende det legendariske uafhængige label K Records

Ideen var at starte et band, så de tre collage studerende havde en undskyldning for at tage til Japan og spille lidt musik og hænge ud. Med en instrumentering bestående af en guitar købt i en genbrugsforretning og et par maracas samt et bandmedlem, som aldrig havde rørt et instrument, gik trioen i gang med at skrive musik. Hos venner og bekendte blev tvivlsomt musikalsk udstyr og trommesæt lånt og det lykkedes Calvin, Heather og Bret at indspille Ep’en Three Tea Breakfast (1984). Derefter tog Beat Happening på tour – til Japan. 

Musikken på Ep’en og de efterfølgende fem albums (fra 1985 – 1992), som udgør essensens af Beat Happenings karriere, er uimponeret og særdeles uskolet. Sangene er ofte ekstremt nedbarberede, eller rettere et resultat af begrænset musikalsk formåen. Men netop dette mere eller mindre bevidste dogme giver Beat Happening en barnlig og minimal lyd, som krydres med et lige så naivt tekstunivers om ung ung kærlighed og ondt i følelserne. Det lyder som hvis Velvet Underground var et folkeskoleorkester.

Calvin Johnson startede sideløbende med Beat Happenings første udgivelse selskabet K Records, som under mottoet “Exploding the teenage underground into passionate revolt against the corporate ogre since 1982” ikke har solgt ud af noget som helst.

Gennem tiden har K Records udgivet for artister som Beck (One Foot in the Grave, 1994), Built To Spill (The Normal Years, 1996), The Make-Up (Sound Verite, 1997, m.fl), The Microphones (Don’t Wake Me up, 1999) og Modest Mouse (Blue Cadet – 3, Do You Connect?, EP, 1994) for blot at nævne nogle af de mest prominente. 

Mærk dig mine ord, du beundrer af skæv uafhængig rock: Beat Happening og K Records er en vigtig del af pensum.

Pinebox Derby fra You Turn Me On, K Records/Subpop, 1992

//Troels

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s