The Make Up

Postpunk til mellemgulvet

Gospel Yeh-Yeh kaldte The Make Up deres opsigtsvækkende mix af punk og soul. Ikke en kendt genre af navn, men alligevel skylder en række bands The Make Up en stor tak for deres blodrøde garage soul.

Det har aldrig været nemt at være socialist i Guds eget land, heller ikke når man er et punkrock band med 50’er slikhår, der laver fem-års planer for karrieren. The Make Up nåede kun at gennemføre en af slagsen, da Ian, James, Steve og Michelle efter fem år som band sagde farvel omkring årtusindeskiftet.

Retorisk mindede The Make Up mest om en kommunistisk plakat på russisk; uforståelig men alligevel fascinerende. The Make Up’s grafiske udtryk, image og tekstunivers var en punchline-baseret kritik af forbrugssamfundet og kapitalismens hårde tag i de forenede stater. At bandet havde et budskab blev publikum mindet om til deres shows, hvor Ian Svenonius styrede mikrofonen som en prædikant fra en apostolsk menighed – samfundskritikken var the gospel.

At blande sort soul og gospel med levn fra Washington DC’s hardcore scene som The Make Up gjorde, er på papiret en dårlig ide. På The Make Up’s bedste plade, af de jeg kender, Sound Verite (K Records, 1996) er resultatet dog i den grad funky. Funky og sexet (undskyld udtrykket) – ja nærmest postpunk for mellemgulvet.

Efterfølgende lod en hel del bands sig voldsom inspirere af The Make Up’s lyd og udtryk – blandt andet The International Noise Conspiracy og The Hives. Ian Svenonius udtalte om bandets break up og arv: 

“The Make Up went on for five years. We had a five year plan like Stalin. It was becomming redundant and people were copying us. That’s fine. We don’t have to do it anymore because they can.” 

Ian, James og Steve spillede inden The Make Up i Nation Of Ulysses og efter The Make Up har Ian, med efternavnet Svenonius, spillet for i Wierd War og været vært på Vice.tv’s musikmagasin Soft Focus.

Live var The Make Up’s “ting”, og bandet har lavet flere live-album end studio album. Nummeret her er også fra Sound Verite og hedder Gospel 2000.

// Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s