Siinai

Finske debutanter laver grandiost konceptalbum

Det var et roadtrip gennem Jylland til Limfjorden og Thy, der skulle til før, debutalbummet med Siinai åbnede sig for mig. 

To biler, telte, soveposer, gasblus, øl, røg og skateboards var basisudstyret til campingekspeditionen, som førte os rundt i Danmarks sommerlandskab. Et landskab mere storslået end jeg husker det.

Siinai er en finsk kvartet, der tidligere på året udgav deres debut album Olympic Games på det norske selskab Splendour (of Montreal, Casiokids, m.fl.), og som også gæstede dette års SPOT festival i Aarhus.

Med afsæt i shoegaze og krautrocken spiller Siinai storslået og episk musik. Numrene strækker sig gerne over syv minutters spilletid, hvor man som lytter bliver taget med på en grænsende til religiøs rejse gennem ambiente synthlandskaber. Der bygges op til store forløsninger som man ikke skuffes for når trommer, guitar, synth og bas tager form og grandiose instrumentale stykker sætter i gang med repeterende shoegaze. Tænk My Bloody Valentine, Death in Vegas og… og noget andet og anderledes.

I følge pressemeddelelsen, coveret og sangtitlerne er Olympic Games, som også titlen indikerer, et album om den oldgræske olympiade. Om det kan høres på pladen eller ej er ikke så interessant. Det episke og susende – om det så er historiens vingesus – er allesteds nærværende på Olympic Games. Ja, der bruges meget spilletid på opbyggende og dronede passager, men når eksplosionen kommer, er det tiden værd.

Det har nok været større ting end Thys himmel og Limfjordens vande, der har været forlæg for Olympic Games med Siinai. Storslåethed kan gradueres. Ikke desto mindre var det et godt lydspor til en tur ud i den danske ødemark – med venner og skateboards.

Videoen til første nummer på Olympic Games, Anthem 1+2. Enormt og syret!

//Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s