Sole & The Skyrider Band, 18.11.11, Stengade, København.

At være skuffet allerede inden koncertstart er ikke et godt tegn, men da jeg sent fredag troppede op på stengade for at erfarede, at Sole denne aften ikke havde medbragt sit formidable skyrider band, og i stedet blot skulle akkompagneres af en laptop, blev jeg en smule skeptisk overfor aftenens show.

Muligvis er det fordi jeg har begge ben plantet solidt i rocklejren, og kun yderst sjældent bevæger mig til hiphop arrangementer, at jeg har en forhåndsindtaget holdning om at ”rigtig musik” skal spilles på ”rigtige instrumenter”. Jo, jeg vedkender gerne at jeg lider af en mild form for rockisme (tendensen til at vurdere alt rytmisk musik ud fra rockens kriterier), men så meget så godt var det at Soles optræden denne aften fik stukket lidt til mine fordomme.

Inden Sole skulle gå på var der et par lokale opvarmingsacts i form af Illusionisten og M-Cnatets Trepac. Begge fik flittigt besøg af deres ”homies” i form af Kværn, Nota bene, Pede Gøbb og blev akkompagneret af en DJ, med det ret så svedige navn, DJ Karsten. Både Trepac og Illusionisten gjorde hvad de kunne for at få publikum med, men det lykkedes aldrig helt. Folk stod konsekvent 3 meter fra scenekanten og engang imellem glemte publikum sågar at klappe af de kække ungersvende på scenen. Det er ikke fordi jeg har noget dårligt at sige om nogle af rappernes flow og tekster, eller DJ Karstens skillz bag pulten, men hverken Illusionisten eller Trepacs tracks gjorde det for mig. At de så samtidig havde dårlig lyd, og en lydmand der var mere optaget af sin mobiltelefon, frem for hvad der foregik på scenen hjalp heller ikke ligefrem på det.

Da Sole gjorde sin entré på scenen omkring halv tolv var det tydeligt, at det var ham folk var kommet for at høre. Publikum rykkede op foran, hvilket gjorde hans odds for at komme ud over kanten langt bedre, end de var for Trepac og Illusionisten. Sole havde tydeligvis bemærket at lydniveauet havde været temmelig lavt under de to lokale acts, og lagde ud med at bede lydmanden om at skrue op for alt! Dette gav heldigvis pote, for der var så meget mere pondus på hans beats og vokal, end på de to forrige acts.

Sættet blev skudt i gang med to numre fra hans nyeste plade, Hello Cruel World, åbneren Napoleon, samt titelnummeret. Personligt er jeg ikke vild med den plade, som er mere ligefrem og mindre kompleks i produktionen, end hans tidligere værker. En smule sløv start, hvis man spørger mig, men fra det 3. nummer, Longshots, fra den forrige plade, Plastique, kom der for alvor gang i sagerne. Longshots er et udmærket eks. på Sole når han er allerbedst. Der er ingen regulære vers eller omkvæd i tracket og beatet skifter konstant rytme og vælter rundt i mange forskellige stykker og retninger. Denne tilgang til hiphoppen gør efter min mening Sole til en lang mere interessant rapper end nogle af de repræsentanter fra pladeselskabet Rhymesayers, der i søndags optrådte for et fuldt store vega.

Fra Longshots og frem var resten af koncerten en sand fornøjelse, og at der en enkelt gang imellem kom et track fra Hello Cruel World, var til at leve med. Højdepunkterne var den jazzede the Priziest Horse, samt tracket plutonium fra hans 2003 udgivelse, Selling Live Water. På disse ”gamle” tracks rappede Sole i et konsekvent hurtigere tempo end i resten af sættet. En stil han senere er gået væk fra, for som han udtrykker det i longshots: ” I used to rap fast, but them words was wasted”.

Budskabet har med andre ord fået en forrang frem for ren og skær teknik i Soles univers, hvilket især blev tydeligt på ekstra nummeret ”I Think I’m Noam Chomsky”, hvor han for et øjeblik påtog sig identiteten fra en af USA’s førende venstreorienterede intellektuelle. Et fem minutter langt og aggressivt opus, imod samtidens neoliberale og kapitalistiske verdensorden. Og blot for lige at vise sin overlegenhed i klassisk hiphop blærerøvsswag sluttede han af med: ”I wrote this shit in 20 minuttes, it’s easy”.

Da koncerten var ovre virkede det som fuldstændigt irrelevant, om han havde haft sit skyrider band med eller ej, og man forlod Stengade yderst veltilfreds.

//Andreas//

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s