Årets bedste koncerter – part 1

I hver vores chesterfield sidder vi, mens træet i kaminen knitrer og ilden lyser trofæerne op i orange toner, der kvitterer med flakkende skygger på den mørke trævæg. Det rustikke tweed jagttøj med sixpence og knickers er nu blevet skiftet ud med en mere casual mundering; skjorte, cardigan og slacks. Med cognacglasset i hånden kigger jeg på den ene af de to Lappland-bloggere og spørger: Hvilken koncert i 2011 var egentlig den bedste?

Troels svarer:

Der var så mange gode. Wolves in the Throne Room, Thee Oh Sees. Mount Eerie, Congotronics vs Rockers, The Books, PJ Harvey, Api Aux, Butthole Surfers, Why?, Thulebasen, Jens Lekman, Electric Wizard. Åh de minder… Jeg har valgt de tre aller bedste ud:

Meat Puppets

Loppen den 28. maj

Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Men jeg havde ikke forventet at se Curt Kirkwood – en legende på ligefod med J. Mascis eller Henry Rollins – træde ind på Loppens lave scene iført behagelige mørkeblå sweatpants og en lidt formløs lilla t-shirt. 30 år henne i karrieren lignede både den yoga-klædte forsanger og brormanden Chris, også de landevejs veteraner og notoriske misbrugere de har været og måske stadig er. Men de gamle cirkusheste gav den fuld gas med deres country-inspirerede punkrock og skæve melodier. Især sangene fra Up On the Sun virkede dugfriske og lige så 80’er seje som i 80’erne. Et par af de store hits fra Meat Puppets II som mange kender fra Nirvana Unplugged fungerede stadigt perfekt og gjorde det ud for deres nye numre, der var ganske ordinære. Jeg tror det var årets bedste koncert.

_______________

Les Savy Fav

Rust den 15. juli

Det var på tide at New Yorks Les Savy Fav kom på besøg. Med grå stænk i håret, lidt ekstra på sidebenene og vigende hårgrænser spillede bandet ørerne af publikum, der blev underholdt på flere måder. Les Savy Fav er alt for ubeskrevet et blad i vores land, men deres diskografi er beviset på et særdeles talentfuldt band, der kombinerer melodiøs guitar-indie med posthardcorens energi. Live var de strammere end stram, og den mathrockede guitar, som på hittet Paty Lee, gjorde det til en koncert, hvor jeg ikke blot rockede lidt med hovedet, men også bevægede benene. Bandets bjørn i front, Tim Harrington, involverede publikum med tungekys og fællessang, og var, som bandet har ry for, en punk-entertainer uden sidestykke. Skaldet med skæg, tyk kun iført underbukser, hyperaktiv og temmelig alle tiders.

______________


Tyvek/Iceage

Loppen den 8. marts

Jeg ankom til Loppen, da Iceage slænget Skurv forlod scenen og publikum sivede i baren eller ud på trappen for at ryge. Iceage var trækplastret, uden tvivl, men Detroits nørdede garagepunkere Tyvek gik på scenen inden og vandt en hel del sjæle. Med afsæt i 70’er garage bands som The Stooges spillede de lynhurtig punkrock a lá hardcore, men med groovy bas og selvironisk tilgang. Kejtede og rastløse mellem sangene og maniske når første tone blev slået an. Uprætentiøs og intenst.

Det var første gang, jeg så Iceage live og følte mig lidt sent på den. Men koncerten indeholdt som forventet: 1) nogle dedikerede fans der gik helt agurk i en form for slamdance, 2) et punkband med nogle usædvanligt gode sange, som lod som om de var afstumpede. Men jeg nød det meste.

Fotos:

Øverst: Thee Oh Sees i en svedig kælder i Portland – taget af Sofie Høj, Under: BT’s fotofograf fangede Curt Kirkwood på Loppen, Under: Fotografierne af Les Savy Fav og Tyvek er fra ukendte shows fundet på nettet.

// Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s