Februars bedste koncerter ifølge Lappland

Alle veje fører til Rom lyder klicheen. Februar gør dog. Navnet stammer fra en romersk rituel renselsesfest kalder Februa eller Februratio, som fandt sted over et par dage midt i måneden – en slags fysisk og mental forårsrengøring. Den dag i dag kunne de fleste nok trænge til lidt mental udluftning oven på måneders gråvejr. Og hvilken bedre adspredelse og meditativ ventil end en god koncert. Lappland har kigget på udvalget i København og kan konstatere, at det ser godt ud. Glædelig renselse!

THE FELINES + CIRKUS HALVEJS + DANGHERA

Underwerket, torsdag den 9. februar, entre 30 kr.

Hvis du er i København torsdag den 9. februar og har lyst til at opleve noget andet end byens gængse spillesteder, kan du med fordel gæste det brugerstyrede spillested Underwerket. Adressen hedder Valby, men ligger på den rare side tæt på Vesterbro. Og hvis du er for fin til at krydse byen for at høre garage rock og rul, så skulle du skamme dig. Aftenens program byder på det næsten nye band The Felines. Et groovy orkester bestående af tre piger, der med inspiration fra surf, syrerock og 60’ernes solrige Californien spiller charmerende garagerock, som på nummeret Daddy Walk herunder. Den dansksprogede joviale og finurlige krydsning mellem Kim Larsen (tænk Midt om Natten) og Thee Oh Sees kaldet Cirkus Halvvejs med medlemmer fra De Høje Hæle og Epileptisk Anfald spiller også Valby glohed og ligeledes gør surfrock-bandet Danghera.

The Felines, Daddy Walk

_______________

OH! PEARS (US) + BEFORE THE SHOW + DREAMJOCKEY

KB18, fredag den 10. februar, 50 kr.

Du har højst sandsynligt aldrig hørt om Oh! Pears før, men du har muligvis hørt om Pattern is Movement? Oh! Pears er det nye musikalske flagskib fra det tidligere Pattern is Movement medlem, Corey Duncan. Stilmæssigt befinder vi os lidt i samme boldgade som Pattern is Movement, med polyrytmisk art pop, der trækker på navne som Beirut og Dirty Projectors, og samtidigt klassiske komponister som Ravel og Tchaikovsky. Det er poppet og temmelig højpandet på samme tid, og hvis man som jeg er ærgerlig over aldrig at have fået set Pattern is Movement live, bør man bestemt give Oh! Pears en chance. Med sig på tour har Corey Duncan den virtuose, Chris Ward, Som også spillede trommer i Pattern is Movement. Oh! Pears har desuden udgivet en EP på det danske pladeselskab, Kanel Records, som også huser bla. Dad Rocks.

_______________

KYLESA (US) + CIRCLE TAKE THE SQUARE (US) + KEN MODE (CAN)

Beta, tirsdag den 14. februar, 135 kr.

Den her lineup er temmelig vild. I hvert fald hvis man har hang til hardcore, sludge og metal. Hovednavnet, Kylesa, dyrker den sludgede og mudrede sydstats metallyd, som man også finder hos metalhovederne Baroness, ligeledes fra Kylesas hjemstavn, Georgia. Kylesa er dog mindre optaget af guitarlir og komplekse sangstrukturer end Baroness, men har til gengæld en del mere brutalitet og power. Deres koncert på sidste års Roskilde Festival, var en af de bedste jeg så på den festival.  Circle takes the Square, ligeledes fra Georgia, udgav for ca. 8 år siden mesterværket, As the Roots Undo. Efter dette var der stille omkring bandet i lang tid, indtil de sidste år udgav EPen, Decompositions, Volume I, Chapter 1: Rites of Initiation. Det er eksperimenterende og episk screamo af allerbedste kaliber, med numre på mellem seks og otte minutter i gennemsnittet. De har aldrig været forbi Danmark før, og jeg har personligt ventet otte år på at få dem set. Sidste band i denne pompøse pakke, er canadierne KEN Mode. Her er vi mere ovre i tung noiserock med metal/hardcore elementer. Jesus Lizard, Young Widows, Black Elk og Coalesce er referencer, der fortæller lidt om hvilket territorium vi befinder os i.

_______________

INDIANS + MAMMUT IS IN LOVE 

KB 18, torsdag d.16. februar, entre 50 kr. 

Sig ordet ’psykedelisk’ til mig, og jeg er solgt til stanglakrids. For det meste forbinder jeg denne yderste nydelse med rock, men jeg tillader mig selv at blive henført af andre genrer, som vover sig ud i betegnelsen. Som eksempelvis Indians, med bagmanden Søren Løkke Juhl, der parrer det psykedeliske med poppen. Musikken er fin, indlevende og melankolsk på en måde, der klæder de isende kolde vintertemperaturer uforskammet godt. På Indians’ vimeo-side suppleres musikken med videomateriale, som allerede er blevet eksponeret på alverdens blogs – og med god grund, da de slørede og fragmenterede billedfrekvenser fungerer fantastisk sammen med de sarte toner, Indians kaster i ringen. Juhl har helt sikkert haft et ønske om et helstøbt projekt – lyd og billede – og det tør jeg påstå, at han meget vellykket er kommet godt af sted med. Sammen med Indians spiller Mammut Is In Love, og hele dette rabalder af ømfindighed finder sted på KB 18, den 16. februar fra kl. 21.

Indians, New

_______________

PTERODACTYL (US) + TOWN PORTAL + GOVENOR OF ALASKA

KB18, søndag den 26. februar, entre 60 kr.

Okay, vi har skrevet meget om dette Brooklyn-band med det tungebrækkende reptilnavn. De figurerede på vores liste over årets bedste albums med pladen Spills Out, som jeg havde vældig høje forventninger til. Og hurra nu gæster de igen København! Sidst de var i byen, anede jeg ikke hvem de var, men jeg blev blæst helt bagover af deres naive og melankolske støjrock med det mest hektiske og forførende trommespil ever. Så der er al god grund til at møde op på KB18 og se Pterodactyl på en scene lige foran dig. Som support spiller to andre Lappland favoritter; de to københavnske bands Town Portal og Govenor of Alaska.

Live fra Panopticon studiet i NYC. Sangene er School Glue, The Break og Share The Shade

_____________

DIRTY BEACHES (CAN)

Stengade, tirsdag den 28. februar, entre 80 kr.

Den 28. februar klasker den den taiwanesisk fødte canadier Alex Zhang Hungtai aka Dirty Beaches det københavnske publikum med en ordentlig femlap indie-hype. Dog ikke den velkendte slags, som vi så ofte hører fra Beach House eller The XX, men af en helt anden – og aldeles – særpræget art. I et interview med nothingbadmag.com fortæller Alex, hvordan hans passion for film (og hans tidligere arbejde, hvor han havde graveyard shifts i en pornoshop) har influeret hans musikalske drifter. De lange, drømmende numre emmer af narrative elementer, som veksler fra alt mellem kinddansende 60’er-idyl til forvrængede Elvis-lignende sangråb til psykedeliske syretrip til western theme gone mad. Fælles for alle numrene på hans plade Badlands, som han udgav sidste år via Zoo Music, er dog, at alt er med fodfæste i en ukendt lyd af… noget ukendt. Jeg er ikke selv i stand til nærmere at beskrive denne fremmede stemning, men det er ikke helt ulig følelsen, der unægteligt opstår under en Lynch eller Jarmusch-film. Kaos, som på en eller andet måde er sat i system og giver mening. Selv er man sgu ikke helt klar over, hvad det er, men det er forførerisk af helvedes til. Afsluttende bemærkning herfra: KOM AFSTED, det kan ikke andet end blive enestående og helt uden sammenligning. Dirty Beaches spiller sammen med danske Marching Church.

Singlen ’Sweet 17’

Tegningerne øverst er lånt fra den tyske musikblog herztoenelungengeraeusche.com og forestiller Pterodactyl live.

/Andreas, Kim og Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s