LUMERIANS

 

Det er på tide at trække tæppet til side for Oakland-rockerne, Lumerians. Sidste år skrev en anmelder: ‘Lumerians are the garage scholars of the weird‘. Kan jeg forholde mig til det udsagn? Ja. Det rammer sgu meget nær Solar Plexus. Hvor underligt det reelt bliver, vil jeg ikke udtale mig mere om, den slags må være op til den enkelte lytter, men grundlaget for anderledes fyldning af øregangen er i hvert fald lagt.

Deres seneste LP fra marts 2011, Transmalinnia (Knitting Factory), er navngivet efter et Eugene Von Bruenchenhein fingermaleri (ovenstående albumcover), hvilket helt og holdent giver mening, da maleriet illustrerer alt det, som musikken ønsker at udtrykke: Et figurativt Big Bang. En dragende farveeksplosion. En krig?

Gladeligt indrømmet; jeg kunne skrible løs for evigt om fortolkningsmulighederne, men med fare for et højst sandsynligt manglende fokus for disse skrifter, synes jeg, at følgende – noget poetiske fraser – må og skal få ørenlyd (tekstplads). Nedenstående tekst er taget fra bandets hjemmeside og er en anmelders refleksioner omkring den (underlige) lyd, Transmalinnia besidder:

While Transmalinnia’s sound palette evokes primitive
analog witchery, Lumerians hunger for the future. As sensitive to texture and
repetition as an electronic act, the band is propelled by voodoo rhythms, stripped-
down organ psych and fuzzed out space disco, travelling freely through worlds
both vaguely familiar and largely uncharted.

Til den nysgerrige læser medfølger en youtube-video. Afspil, lyt og vurdér selv:

/Kim

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s