Marts bedste koncerter ifølge Lappland

Umiddelbart er det ikke et væld af fantastiske koncerter der spirer frem i marts måned, men et spadestik dybere er der alligevel lidt godt at komme efter. Vi anbefaler blandt andet (næsten) ny livstræt koncertklub, masser af tung stonerrock, norsk støjrock og fantastisk folkemusik til en mystisk russisk filmperle du aldrig har hørt om.

MOONLESS (album release) + THE WAR GOES ON + TORCHLIGHT

Loppen, fredag den 16. marts. Entre 40 kr.

Den 16. marts slipper stonerrock bandet, Moonless, deres længeventede album, Calling all Demons, hvilket de fejrer med et brag af en releasefest på Loppen. Moonless er synonymt med tung Black Sabbath inspireret rock, med en besætning fra bands som Gorilla Angreb, No Hope For The Kids og Village Idiot. Med sig har de koldkrigspunkerne fra The War Goes on, samt doommetal hovederne fra Torchlight. Der kommer med andre ord til at være noget for enhver smag + øl til 20 kr. stykket.

_______________

A HAWK AND A HACKSAW (US) – live soundtrack til SHADOWS OF FORGOTTEN ANCESTORS (USSR)

Global, lørdag den 17. marts. Entre 110 kr i forsalg.

Det bliver en helt speciel aften når amerikanske A Hawk And A Hacksaw sætter nye toner til den russiske film(klassiker) Shadows of Forgotten Ancestors (foto øverst er fra filmen) fra 1964. A Hawk and A Hacksaw var oprindelig et soloprojekt af tidligere Neutral Milk Hotel medlem Jeremy Barnes, der hurtigt fik selskab af Heather Trost – tidligere violinist i Beirut. Sammen flyttede de to til Østeuropa hvor duoen i Budapest fandt rum og inspiration til at skabe deres anmelderroste folk, der bygger på østeuropæiske, mellemøstlige og russiske folkemusiske traditioner. I denne unikke konstellation agerer de filmmusikere for Sergie Paradjovs filmperle Shadows Of Forgotten Ancestors. Instruktøren Paradjanov arbejdede ofte med folklore, trolddom og religiøs symbolisme, som det er også tilfældet med Shadows Of Forgotten Ancestors.

Se trailerne for filmen med musik af A Hawk And A Hacksaw herunder.

______________

AUSTIN LUCAS + THE HAUNTED BROTHERS

Loppen, tirsdag den 20. marts. Entre 60 kr.

Efter at være blevet opfostret med Bluegrass og Country traditionen som barn, gjorde Austin Lucas oprør imod forældrenes smag ved at forlade sine Americana roots, til fordel for punkens energi og aggressivitet. Han fik raset ud i bands som Guided Cradle og K10 Prospect, men vendte i 2006 tilbage til sine rødder med solo debutpladen, The Common Cold, hvori han akkompagneret af en akustisk guitar og gedigen sydstatsaccent, leverede en række rørende og personlige country sange. Siden da er det blevet til 4 fuldlængde albums, samt et samarbejde med Hot Water Music forsangeren, Chuck Ragan. Lucas har modnet en del som sangskriver siden den spæde start, og sidste års, A New Home In The Old World, er virkeligt en god plade hvis man vel og mærke er til følsom singer/songwriter musik.

_______________

KLUB LIVSTRÆT#2 med FOSSILS + CHAINSAW EATERS + DRÖN

Loppen, fredag den 23. marts. Entre 50 kr.

Klubben for livstrætte elementer og suicidale størrelser strammer løkken for anden gang og byder indenfor på Loppens mørke loft . Denne gang med tre duoer på programmet. Fra Århus kommer stonerrock-bandet Fossils der med bastunge jagende numre kan få enhver til at svinge med hovedet. Det sammenspillede og tekniske dygtige band er ikke kun for heavy hunde med hang til Converge, men ved hjælp kreativt basspil og overraskende temposkift bliver det hele meget groovy, som hos heavypop-fænomenet Death From Above 1979. Chainsaw Eaters er vel efterhånden et kendt navn i den Københavnske musikundergrund hvor de messer mørk men dansable horror-disco-punk med synth i rå mængder. Hvis du som jeg aldrig har fanget dem, er her en oplagt chance for noget ganske alternativ dansemusik. Sidste band hedder Drön og ja, vi bliver i den sorte ende af skalaen. De disker op med tung rock af den stenede slags hvor tempoet er lavt og riffs’ne benhårde.

Herunder: Fossils med Deadringer.

_______________

THE MEGAPHONIC THRIFT (NO) + SWIMMING + THE BEARDY DURFS 

Loppen, torsdag den 29. marts, entre: 80 kr. 

De norske støjrockere fra Megaphonic Thrift høster ros i alle verdenshjørner. Fra danske Gaffa, som skriver: ‘The Megaphonic Thrift spiller musik med fantastiske referencer og en lyd, der fortjener at blive blæst ud fra en stor koncertscene‘, til Pitchfork, der beskriver det således: ‘They set up a perfectly tuneful song, then carefully unravel it strand by melodic strand– all in about four minutes. The result is a surge of scribbly, dissonant guitars, propelled by a percussive bass line and drumbeat that punishes the hi-hat and cymbals’. De rosende ord er så absolut velfortjent, og man kan kun være enig i, at musikken fortjener en god gang scene og et velfungerende lydanlæg. Selvom genren er støjrock, og derved implicit forudsætter en del distortion, forvrængelse af lyd og råb, gør Megaphonic Thrift genren til deres egen, hvor de velovervejede melodier, finurlige trommespil og guitarrifts ej må drukne i en overflod af støj. Mit skandinaviske hjerte glæder sig til en omgang nordisk borderskabsrock, hvor forventningerne allerede er placeret på allerhøjeste hylde.

Lyt til Tune Your Mind nedenunder:

Når vi så er ved det – hele det nutidige, nordiske støjrockstumult – er The Beardy Durfs en notits eller syv værd. I dette tilfælde er støjrocken hvad den lover; fyldt til randen med herlig, altomsluttende, udkogt støj. En ting, jeg holder særligt af, er fortællingen om deres trommesæt, som efter sigende skulle være bygget i det gamle østberlin. Og desuden en anelse medtaget. Udover denne koncert på Loppen er bandet blevet booket til at spille på Roskilde, hvor de indtager Pavilion sammen med en stærk rooster af upcoming bands.

Nummeret Redhead kan høres her:

/Lappland

Reklamer

One thought on “Marts bedste koncerter ifølge Lappland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s