FLIPPER + LOWER + BRUDTE LØFTER, Stengade, 18-4-2012

Flipper blev dannet i 1979 i San Francisco og op gennem start 80’er blev deres basdrevne langsomme punkrock en stor inspiration for sludgerocken og Seattles/Olympias grunge-bands. Med andre ord et legendarisk band. Om de stadig kunne imponere efter års pause, vender jeg tilbage til senere i denne beretning fra koncerten på Stengade.

Spillestedet Stengade på Nørrebro udgjorde altså rammerne for aftenens tre koncerter. Med en tilbagelænet og loose atmosfære var det gode omgivelser for et skud punkrock. Første band på scenen var københavnske Brudte Løfter. En kvartet uden de store dikkedarer der spiller rock’n’rollet hardcorepunk med frustrationerne uden på tøjet. Omkvæd som “Ung, dum og desperat”, “Neeeeederlag” og “Bedre end dig” blev råbt med overbevisende fortørnelse og en kende charme. Med demobånd til salg for en tyver og generel god karma er Brudte Løfter et sejt nyt band, der er værd at se live.

Mange har snakket og skrevet om Lower, og nu var det min tur til at høre dem live. Efter første sang stod det allerede klart, at det ikke var noget for mig – og det var kun delvist Lowers skyld. Lowers lyd bygger videre på engelsk postpunk-tradition og/eller Manchester lyden, som jeg ærlig talt ikke er til. Faktisk er engelsk musik generelt lidt fesen. Jeg kan ikke komme i tanke om noget godt engelsk musik siden Black Sabbath, det skulle da lige være Murder On the Dance Floor med Sophie Ellis-Bextor. Den var da meget god. Så med det halvfascistoide forbehold imponerede Lower mig ikke, og vokalen var også ret sølle. Indadvendt og sort da de var bedst – ellers bare lidt kedelige.

Lidt senere stod aftenens hovednavn Flipper klar på scenen – bandet som jeg startede med at sige er legendarisk. Flipper er endnu et af disse sagnomspundne bands som efter en indflydelsesrig karriere holder års pause for så på deres ældre dage at blive gendannet og turnere igen. I 2008 udgav de deres første album i 16 år med hjælp fra Kris Novoselic på bassen, men på denne turne blev den vigtige bassistplads varetaget af Rachel Thoele fra Frightwig/Van Gogh’s Daughter.

Badet i scenelysets grønne farve lignede bandets tre core-medlemmer en samling halvdøde, ja nærmest zombier. Især guitarist Ted Falconi med hoftelange slidte dreadlocks i grå kulør, dybe furer i ansigtet fra et langt tour-liv og statur som en komodovaran var et halvmorbidt syn. Life is Cheap syntes at være et passende valg til at åbne showet, nu når vi er ved det morbide. Flipper spillede langsommere og mere slæbende end jeg havde regnet med. De lange sange (vi taler punkrock, så 5 minutter er lang tid) med gentagelser af simple tunge basgange og repetitive guitarriff virkede effektfulde og friske i deres rådne og fremmedgjorte udtryk. Sacrifice fra Gone Fishin-albummet og Sex Bomb fra bandets første plade Album – Generic Flipper var højdepunkter for mig, og det virkede som om, at publikummerne omkring mig kunne lide hvad de så og hørte. Bandets attitude var særdeles slacket, og Bruce Loose (det kalder forsangeren sig) måtte konstant kigge på set-listen i baglommen, eller råbe til publikum hvad de ville høre. Måske mest en slacker-performance, men de halvgamle mænd og den yngre kvindelige bassist spillede overbevisende og jeg var godt underholdt.

//Troels

Nb: Engelsk musik er ok

Reklamer

4 thoughts on “FLIPPER + LOWER + BRUDTE LØFTER, Stengade, 18-4-2012

  1. Pingback: Happy Hookers For Jesus | LAPPLAND

  2. m

    det var sgu sejt (endelig!) at se dem live, og forhåbentlig kan bassiten Rachel Thoele holde sammen på dem lidt endnu.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s