Royal Headache s/t

Myre fra De Høje Hæle gæster os igen og fortæller om en australsk forelskelse med happy ending.

Royal Headache er et band fra Sydney, Australien og de gir ik’ en fuck. DE GIR IK’ EN FUCK. Jeg lærte bandet at kende for et års tid siden, hvor jeg var heldig både at spille en koncert med dem og høre deres, på daværende tidspunkt, eneste EP (s/t 7”) som var smæk fuld af punk og pop hits. Royal Headache er ikke et såkaldt pop-punk band. Tværtimod er de et punk band med stort tryk på PUNK.

Med deres debut plade, som går under navnet ROYAL HEADACHE, rammer de en nerve, som de fleste troede, var gået i graven med Jay reatard. De fylder din øregang med den slags melodier du elsker at hade og hader,  at du elsker. Dette er et punk band, som ikke er blege for en omgang sing along.

Glem din læderjakke, sorte t-shirt, støvler/sneakers og nitter derhjemme. Vi har med et band at gøre, som  ikke kunne være mere fuldstændigt ligeglade med, hvordan du ser ud. RH spiller low-fi power-pop, som er catchy som bare fanden og med Shoguns hypnotiserende vokal, bliver du suget ind i deres lille melodiske fest univers. Og hvis det er en royal hovedpine du får, efter at have været med til denne fest, så er det tømmermænd, du med glæde tager med, for det er ikke en kedelig fest at være en del af.

Albummet indeholder 12 numre af sprødeste karakter. Nogle numre handler om kærlighed og andre numre om at være nede.  Og så når man når til det lille intermezzo; ”Wilson Street” på pladens B-side og det er tidspunktet, hvor man falder helt i og bliver forelsket. Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale for andre end mig selv, men jeg blev forelsket. Det kender vi alle sammen til. Som min ven Johnni så smukt siger; ”Så elsk mig dog!” Det er måske en rimeligt god overskrift for den her plade, som gerne vil elskes og bør blive elsket.

Hvis du ender med ikke at kunne få nok af Royal Headache, så er det heldigt for dig, at Royal Headache har en planlagt Europa-tour til september, hvor de bl.a. rammer København et endnu uvist sted. Indtil da, få fingrene i pladen og spil den for fuld udblæsning.

Myspace.com/royalheadache

Bliv yderligere oplyst her: r.i.p society records 

Køb pladen her: XVIII Records

Til næste gang

Myre

Advertisements

2 thoughts on “Royal Headache s/t

  1. Pingback: Borderline klassikeren: Royal Headache ’Royal Headache’ (2011) – The Aussie Report, part 2 | Borderline

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s