Each Other

Den 21. februar døde Womens guitarist Christopher Reimer.
Selvom bandet havde været inaktivt og ramt af intern splid i lang tid, udløste nyheden, udover vemod over det tidlige dødsfald, en endelig erkendelse af at der nok ikke kommer mere fra Women.
Trist som jeg var, begyndte jeg at lede efter billeder og gamle artikler på nettet, og nåede at have en mindre afskeds ceremoni. Indtil jeg fik forvildet mig ind i blog junglen…
Og faldt pladask over Each Other.

Each Other er en trio fra Montreal, der blev dannet sidste år i kølvandet af Halifax bandet Long Long Long, som guitaristerne Mike Wright og Brad Lahead begge var en del af.
De låner enkelte elementer fra førnævnte landsmænd Women. Herunder den let skramlede produktion. Men de har et lidt mere sfærisk og solbeskinnet lydunivers, samt en uforudsigelighed og lyst til eksperiment, der, sammen med de skarpt skårne pop melodier, holder den glade lytter, der ellers havde rejst sig og var på vej ud for at lave kaffe, fast og opmærksom, med en stadig voksende nysgerrighed på næste træk. Bedst som man skal til at tage skridtet imod køkkenet, arbejdes der over i et nedbarberet omkvæd-værdigt stykke af format, med flerstemmig vokal, flabet groove og lette sammensmeltende melodilinjer fra guitarerne. Man begynder næsten at kunne synge med, men sangen bryder ned og slutter, og man kaster sig tilbage i lænestolen i ren og skær overgivelse og lover sig selv at høre alle numrene forfra ligeså snart det er slut.

Deres debut EP, Taking Trips, udkom i oktober sidste år og er siden blevet genoptrykt af det lille Brooklyn baserede kasette label Prison Art i beskedne 100 eksemplarer, og kan desuden downloades på name-your-price vilkår på deres bandcamp side. Den forefindes tilsyneladende ikke på vinyl, hvilket dog heldigvis er tilfældet med det seneste udspil, Traces to Nowhere/Sit Still 7″, der udkom i marts.

De har formået at holde mig ovenvande siden Women afskeden, og er en varm anbefaling til alle med hang til eksperimenter og skramlet indie pop.
Og så varsler rygterne en Europa tour til november.

Tobias

Advertisements

One thought on “Each Other

  1. Pingback: Yellowteeth | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s