Roskilde Festival – en guide til det med småt

Med en skarpsleben pen i den ene hånd og en musikalsk seismograf i den anden har jeg på bloggens vegne kigget Roskilde plakaten efter i sømmene for alt det skrevet med småt. Uden at love for meget, ser det ret spændende ud. Og det er de udenlandske bands, guiden handler om i dag.

BARONESS (US)

Nogle år tilbage så jeg Baroness sammen med Kylesa i Stengades dampende lokaler, der var varmet op til kogepunktet af et begejstret publikum. Sydstatsbandet fra Georgia har på deres tre albums været definerende indenfor moderne progressiv heavyrock med referencer til 70’ernes pionerer, og er kendt som et yderst leveringsdygtigt liveband. Sammen med omtalte Kylesa og Mastadon er de den nysgerrige heavys fortrop.

______________________________


BÄDDAT FÖR TRUBBEL (S)

Der er ikke så meget pjat med svenske Bäddat för Trubbel. Balancerende på en ølkasse skyder de sprudlende punkrock sange af sted med syngende sydsvensk klang, der får mig til at tænke på Bob Hund og De Høje Hæle i en skøn forening. Drengene blander hverdagsemner og rigtige følelser med et rock’n’roll’et take på punken og resultatet kan næsten kun blive en fest når Bäddat för Trubbel giver Roskilde en klædelige skånsk lussing.

______________________________

CEREBRAL BALLZY (US)

Minor Threat’s og Black Flag’s bagkataloger fungerer som en evig inspiration for unge punkbands lige meget hvilket årstal vi skriver. Et af de nyere bands der genfortolker start 80’ernes hardcore lyd er New York’s Cerabral Ballzy. Opskriften virker bekendt, når de ultra korte vredesudbrud bankes af sted med simple tævetrommer, buldrende bas og lyn hurtige riff toppet af med en uskolet men vedkommende mavesur vokal. Den manglende originalitet opvejes af, at inspirationskilderne er uovertrufne bands og af den ivrighed og oprigtighed disse youngsters putter i musikken. Jeg håber koncerten kommer til at ligge først på dagen som en god brunch sammen med dagens første kolde øl.

______________________________

DEATHCRUSH (N)

Jeg var desværre ikke til Pop-Revo festivalen i Århus i år, men hvis jeg havde været der, ville jeg have svunget forbi norske Deathcrush, der med støjende og måske lidt rigelig “vi vil gerne være endnu mere cool end Sonic Youth (læs: umuligt)” inspirerede pop/rock kunne have været en fin oplevelse. Da jeg efterfølgende læste Undertoners anmeldelse af samme koncert, maner den dog den første begejstring i jorden (tag lige at læs anmeldelsen – den er ærlig). Med fare for at opleve et band der overspiller deres coolness rigeligt og er sovset ind i læssevis af seksuelle hentydninger, vil jeg nu alligevel give Deathcrush en chance.

______________________________

JULIA HOLTER (US)

Noget af det bedste ved Roskilde Festivalen er at blive udfordret på ens musiksmag og akut ramt af overraskelse. Nu fjerner jeg måske en flig af overraskelsesmomentet, når jeg fortæller, at Julia Holters koncert kunne blive en utrolig smuk og rørende koncert, når hun med sin underlige tilgang til pop vil spille dyster melankoli. Der skal ikke meget Løvernes Konge til at gøre mine øjenkroge våde på en dag med tømmermænd, så find mig hulkende bagerst til Julia Holter.

______________________________


LITURGY (US)

Hunter Hunt-Hendrix er første association når samtalen falder på Liturgy. Manden med det spøjse scenenavn er en køn ung mand klædt i moderne klæder omridset af skulderlangt mørkebrunt hår. Som forsanger og talsmand for neo black metal bandet Liturgy er han en forhadt skikkelse i metalmiljøet og elsket i indieverdenen for en intellektualiserende og kunstneragtig tilgang til det farlige black metal. Litugy tog blandt andet på tour med Sleight Bells og Diplo sidste efterår, hvilket er det mærkeligste tour-match i verden – og det får man ikke metalvenner af. Sagens kerne er dog, at Liturgy spiller underskøn black metal på nærmest groovy vis med elementer af post- og mathrock.

______________________________

RED FANG (US)

Fra Portland i Oregon kommer en af Roskilde Festivalens bedste bookinger, stonerrock-bandet Red Fang. De er både langhårede og spiller musik, der vil appellere til typiske metal fans, men to albums henne i deres karriere favner de meget bredere. Deres rockede dødspopsange kan med rimelighed sammenlignes med Queens of the Stone Age når de slipper tøjlerne og spiller til. Det er let afkodeligt og fængende som pokker uden at være let, for det er godt skruet sammen og lidt tungt.

______________________________

SAGE FRANCIS (US)

Lige så rædselsfuldt mainstream hip-hop er, lige så overraskende spændende og klog kan alternativ eller indie hip-hop være. Et godt eksempel på sidste kategori er Sage Francis. Den 35 årige rapper har en lang række mixtapes og fire studiealbums bag sig, udgivet på blandt andet punkrockselskabet Epitaph. I nærmest alle henseender vælger Sage Francis en anden rute end forventet. Hans samfundsorienterede tekster serveres med spoken word lignende vægt på indhold og underneden ligger ofte håndspillede beats med inspiration fra både rootsrock, americana, indierock og selvfølgelig fra hip-hoppens historiebog. En koncert der burde begejstre de fleste.

______________________________

WEEDEATER (US)

En flok let bongede fyre fra USA’s syd med hang til tung, tung rock er hvad jeg ved om Weedeater. Navnet er fjollet (men genialt!!) og jeg forventer ikke nogen intellektuel kildetur, nok nærmere et slag i tindingen med et halv fyldt musikalsk ølkrus. Roskilde beskriver det som en groovy krydsning mellem AC/DC og Black Sabbath, og dertil vil jeg blot tilføje, at resultatet i så fald er et mere beskidt og umiddelbart afkom.

______________________________

NB I: Når jeg læser mine anbefalinger igennem, er jeg lidt overrasket over, hvor mange gange jeg har brugt ordene heavy og tung. Jeg ville gerne have haft grund til at bruge vendinger og sætninger som “hjemmegjort støjende indie med en krads kant” eller “dette unge band kender deres 90’er slacker historie, men de fortolker årtiets særegne og skæve lyd på original vis”. Jeg har bare ikke kunne finde nogen bands at skrive det om. På trods af det, ser den del af årets program, der er skrevet med småt generelt spændende ud.

NB II: Det overstående er som altid her på stedet udtryk for dybt subjektive holdninger til musik, og kan derfor ikke betragtes som en endelig sandhed eller nogen form for sandhed overhovedet. Kommenter gerne i kommentarfeltet og fortæl om dine must sees på festivalen.

NB III: En guide til danske bands skrevet med småt kommer senere.

Foto i toppen: Sage Francis

// Troels

Reklamer

3 thoughts on “Roskilde Festival – en guide til det med småt

  1. Pingback: Roskilde Festival 2012 | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s