Månedens bedste koncerter – juni

Her er sidste skud i bøssen, inden sommeren sætter en parentes om klubkoncerterne, mens festivalerne tager over i juli og august. Der er nu al god grund til at tage en tur på KB18, Pumpehuset, Huset Magstræde eller på Ungdomshuset i juni måned, for de danner rammerne om en række særdeles spændende koncerter.

LESS WIN + BATTLE + OCEAN VIEW

Torsdag den 7. juni, KB18 

Næste torsdag er der mulighed for at smage på den københavnske indie-undergrund når Less Win, Battle og Ocean View spiller på Kødbyens KB18. Less Win ligger et sted mellem skæv indie og mørk postpunk med en lyd der bestemt vækker min nysgerrighed. Duoen Battle har med deres seneste EP Red Wolf vist sig som et af byens bedste fra denne spirekasse af nye bands. Med en blanding af medrivende garageudbrud og mere artrockede afstikkere går duoen lige i nervebanerne. Ocean View spiller nysgerrig rockmusik med en dyster grundtone og referencer til britisk postpunk og new wave. Deres indspilninger er blevet produceret af Jenz Benz og Peter Peter, som plejer at have styr på hvad godt er. Det bliver en alle tiders aften.

_______________________________

OFF! (US) + TRASH TALK (US)

Onsdag den 13. juni, Pumpehuset, 120kr + gebyr.

Punk/hardcore supergruppen OFF! fra Los Angeles med tidligere Black Flag/Circle Jerks frontmand Keith Morris i front spiller på pumpehuset. Med sig har de Trash Talk fra Sacramento, hvis 7″ fra 2011, Awake, er svær at sætte en finger på. Lige-i-fjæset hardcore punk med aggressiv vokal.

_______________________________

JOIE DE VIVRE (US) + WHILE GIANTS SLEEP (SE)

Lørdag den 15. juni, Huset Magstræde, 50 kr.

Fra Chicago (og i den grad ud af midtvestens tradition for emocore på den der 90’er måde inden der gik inflation og storkapital i udtrykket) kommer bandet Joie De Vivre og spiller Huset Magstræde op sammen med svenske While Giants Sleep. Joei De Vivre spiller altså emotionel punkrock, og hvis du synes den kombination klinger temmelig fjollet så tjek pionerer som Sunny Day Real Estate eller de lidt senere Braid ud . Joie De Vivre’s take på genren er en anelse mere indierock-orienteret med klokkespil og andre sarte finurligheder.

________________________________

LA SERA (US)

Lørdag den 23. juni, KB18, entre 50 kr. 

Katy Goodman er bedst kendt som bassist, trommeslager og sanger i det 60’er pop-inspirerede garageband Vivian Girls. Men under synonymet La Sera dykker hun dybere ned i retropop-lyden og skærer bittersøde poppunk-sange, som på singlen Please Be My Third Eye fra hendes anden soloplade, der udkom på Hardly Art tidligere på året, og som kan høres herunder. Hvis det regner er dette bestemt Sankt Hans aftenens plan b.

_________________________________

K-TOWN HARDCOREFEST 2012

22.-24. juni, Ungdomshuset Dortheavej, 40-60 kroner pr. dag.

For andet år i træk arrangerer ildsjælene i K-Town Hardcorefest en weekend fuld af den bedste hardcore punk fra Danmark samt et vælg af udenlandske bands. Foruden en vifte af subgenre inden for hc-punk vil der være veganske madboder, biograf, punkpicnic i Nørrebroparken og Bike Wars cykelworkshop. Læs mere om alt det på festivalens hjemmeside. København er kendt for en stærk DIY undergrundsscene og i år er plakaten fuld af lovende koncerter med fx de nærmest legendariske og i særdeleshed brutale Death Token,  garagehardcorebandet Brudte Løfter og møgbeskidte og temmelig rå Dogmatist. Gå ind på hjemmesiden og tjek alle de udenlandske bands og tag så på musikalsk punkekskursion.

__________________________________

SHEARWATER (US)

Onsdag den 27. juni, Pumpehuset, 120kr + gebyr.


Shearwater er Jonathan Meiburg fra Austin, Texas, som af nogle muligvis kendes bedst som tidligere medlem af bandet Okkervil River. Han får hjælp af Thor Harris og ekskonen Kimberly Harris. Lyden er lavmælt indie med en snert folk/alt-country. Seneste album, Animal Joy, er udgivet på Sub Pop.
Opvarmning klares af Københavnske Go For Gold, der ved første lyt er et nydeligt bud på lige dele 90’er og 00’er indie.

___________________________________

THEE OH SEES (US) + COLA FREAKS

Torsdag den 28. juni, Pumpehuset, 120kr + gebyr

Thee Oh Sees er et band, som jeg længe har glædet mig til at skulle se.
Ved første øjekast er de et hysterisk garage band med produktiviteten skruet helt i bund.
Men efterhånden som man dykker ned i den imponerende diskografi, opdager man et legesygt band, der ikke tager til takke med at blive garage-båsen.
Tidligere samarbejder tæller bl.a. Ty Segall og Jay reatard.
Hvilket bringer os til Århusianske Cola Freaks, som bliver aftenens første band på scenen.
Efter en mindre pause er de tilbage, efter sigende i storform, og har netop spillet en håndfuld koncerter i Århus og Helsingør, bl.a. som opvarmning for The Spits. Jeg glæder mig til gensyn!
Begge bands er berygtede for energiske koncerter, så tag danseskoene på og spænd snørebåndene.

Foto øverts – Thee Oh Sees

//Lappland

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s