Sommer/roadtrip mixbånd.

De sidste mange somre har jeg brugt en god del af min ferie i en lånt bil på de europæiske motorveje. Med kæreste eller venner eller begge dele, på vej til en festival eller bare noget eksotisk.
Jeg har aldrig været særlig god til de praktiske forberedelser der er forbundet med sådan en tur. Til gengæld har jeg været ret optaget af at gå og samle numre sammen til det mixbånd der skal med i bilen.
I år er bilen byttet ud med en flybillet. Men lysten til at lave sommer mixbånd er der stadig. Så nu er det i stedet for en brændt CD blevet til det her indlæg, indeholdende sange der er nogenlunde friske i mine ører, og en lille anekdote til hver. De fleste numre kan downloades gratis/billigt via kunstnernes bandcamp eller soundcloud profiler.

KING TUFF – Anthem

Under dette års Pop Revo festival fortalte min søde ven Helle, at hun i San Francisco havde set et band ved navn King Tuff. Det syntes vi begge var ret sjovt, da Tuff er hvad jeg bliver kaldt af en god portion af mine venner. Jeg jokede med at de skulle være mit nye yndlingsband. Men da Helle efterfølgende sendte et link og anbefalede mig at tjekke det ud, måtte jeg krybe til korset.
Der er dømt stadion rock og (velproduceret) garage på samme tid. Og pop. Og det fungerer sgu helt ok. King Tuff, som egentlig hedder Kyle Thomas, er forsanger i Happy Birthday, som er udgivet på SubPop, hvilket også gælder den nye plade “King Tuff”, som nummeret er taget fra.

ARCHERS – Brussels Truffles

Archers er mit nye yndlingsband.
De er efter alt at dømme et ret ungt band fra Portland, Oregon. De spiller en slags opdateret kantet power pop. Til tider lyder de som Soft Boys, andre gange lyder de som The Smackdown der jammer med Pete Townshend og Keith Moon. Sangskrivningen er temmelig skarp, og sangeren rammer af og til et eller andet halvskævt, som minder mig om noget, jeg bliver nødt til at rode mine gamle CDer igennem for at finde.
De er tilsyneladende også et habilt live band efter videoen på deres hjemmeside at dømme (archersarchers.com).
Nummeret er fra deres 6 numre lange udsolgte kassette bånd, Eggy Tape, men findes også på deres 7″ fra marts sidste år. Der var 7 eksemplarer tilbage, da jeg købte min.

THE SOFT PACK – Down On Loving

The Soft Pack spiller lige ud ad landevejen indierock sange. De kommer fra Californien, hvilket skinner igennem. Selvom det ret hurtigt bliver gennemskueligt, vinder numre som Down On Loving på god charme, hvilket skaffede dem en plads på listen. Jeg faldt over dem for nogle år siden, hvor de hed Muslims og boede i San Diego. Nu bor de i LA.
En ‘soft pack’ skulle efter sigende være et apparat der påføres for at overbevise andre om at man har en penis.
Down On Loving er fra deres selvbetitlede debut fra 2010.

FRIENDO – Callers

Da jeg var yngre end jeg er nu og boede i Fredericia, var der, blandt nogle af brugerne af byens øvelokale faciliteter, en ret fed tendens til at lave bands på tværs af de eksisterende bands, og samtidig bytte roller, således at man ikke blot stod i et øvelokale med uvante samarbejdspartnere, men også skulle prøve at beherske et hidtil uudforsket instrument.
Sådan et band er Friendo.
Men hvor det i Fredericia som regel endte efter et par øvere og en god brandert, er det for Friendo blevet til en EP og en split med Cold Pumas, Women og Thee Fair Ohs (alle fortræffelige bands).
Michael Wallace, som spillede trommer i Women, fik lyst til at udforske sin melodiske side og evner som sangskriver, og begyndte at lære sig lidt guitar. Sammen med bassist Nicole og trommeslager Henry, begge uerfarne på deres respektive instrumenter, dannede han Friendo.
Lyden er umiddelbar lo-fi pop, og omgangen med de uvante instrumenter kaster frugt af sig.
Callers er fra debut EP’en Cold Toads fra 2010, som er selv-indspillet og selv-udgivet.

AVERKIOU – Present Tense

Da jeg så coveret til Averkious seneste 7″, The New Imperative, var jeg nødt til at høre hvad der gemte sig bag. Jeg valgte et tilfældigt nummer, Present Tense, og købte 7’eren.
Selvom de andre numre ikke helt kan hamle op med Present Tense, fortryder jeg ikke købet.
Katten er i sig selv 5$ værd at have i 7″ format.
Pæn indie rock fra Florida med en snert grunge, en snert Teenage Fanclub og en snert Surfer Blood.

LONG LONG LONG – Ponytail Ambition

Før der var Each Other, var der Long Long Long. Long Long Long opstod ud af et band ved navn York Redoubt, som lavede regulære indie rock numre a la start 00’er bands som North Of America.
I løbet af Long Long Longs levetid, bevægede de sig fra dette udgangspunkt, over en slags poppet lo-fi art-indie lyd, for at ende som Each Other (som kan høres i et tidligere indlæg).
EPen Shorts, fra juni 2010 afspejler et nysgerrigt band et sted imellem de beskrevne lyde, på vej i en vild retning. Selvom bandet var fra Halifax i Canada, lyder det meste af deres musik af sommer og farver.

HOMESHAKE – Moon Woman

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg bliver ved med at vende tilbage til Homeshake.
Første gang jeg hørte dem, tænkte jeg, at der ikke rigtig var noget for mig i dem. Men de har sat sig fast.
De spiller noget så sært som uhøjtidelig, groovy, soul-indie.
De må være noget af det tætteste man kommer på en ‘lummer’ lyd i indie regi.
De består af Peter & friends og er fra Montreal.
Det eneste jeg har kunnet finde med dem er en 7″, som nummeret her også er fra.

PLAY GUITAR – Cold Crystal Shield

Jeg faldt over det her band for nylig og tænkte, at jeg nok hellere måtte tjekke det lidt mere ud inden for nærmeste fremtid. Da jeg parkerede det i itunes, kunne jeg se, at der allerede lå et par numre under Play Guitar. Og da jeg så coveret til den seneste EP, huskede jeg, at jeg havde gjort præcis det samme for et halvt år siden.
Jeg besluttede at tjekke dem yderligere ud med det samme, og det viste sig at være et ganske fint band. De spiller indie med hilsen til blandt andre The Feelies og Stephen Malkmus.
Nummeret er fra deres fuldlænge fra 2010, som vist bare hedder LP.

EL-SD – A Contract

Der var engang hvor svensk punk og indie var kaviaren på stjerneskuddet. Det var i hvert fald godt, og selv om scenen i det store hele ikke fyldte så meget, så gjorde den enormt indtryk. De gjorde mange af de samme ting som amerikanerne, men det blev lige kørt igennem et svensker filter, og så skete der noget magisk (citat; Anders).
El-sd fra Stockholm bærer nogle af de elementer, som udgjorde dele af opskriften dengang, og vækker minder om bands som Kevlar, Seven Feet Four og Trapdoor Fucking Exit.
De udgav en 7″ i november sidste år, som A Contract er fra.

DE HØJE HÆLE – Der Ingen Der Forstår Hvad Der Foregår

Og så lige den nye med De Høje Hæle!

God sommer.

Tobias

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s