Septembers koncerter

Efterår er lig med koncertsæson, og september ser ganske forrygende ud. Vi – på Lappland – har fundet en god håndfuld oplagte og knap så oplagte bud på månedens bedste, der med sikkerhed breder sig over et bredt spektra af genre; fra noise i nord til sort punkfolk i syd.

UNDERTONER PRÆSENTERER: Blood On A Feather (DK/US) + Own Road (DK)

Beta, lørdag den 8. september, entre: 75 kr. 

En lille uge inde i september byder musiksiden Undertoner det københavnske publikum indenfor til en aften i grænselandets tegn. Og grænselandet er her kodeordet, da musikken denne aften i alle henseender vil og kan udfordre din opfattelse af stringente genreopdelinger – for de findes ikke.

Den halvt danske, halvt amerikanske duo Blood On A Feather er hovednavnet på plakaten samt bevis på ovenstående postulat. Undertoner selv promoverer det således: Duoen bevæger sig mellem svævende, psykedelisk folk og labyrintisk dronemusik. Forvent messende vokalslør og harmonium, fritvoksende guitarfigurer, slæbende båndloops og melankolske hymner i en kogende smeltedigel.

Derudover kommer danske Own Road med bagmand Simon Skjødt Jensen. Musikkens afsæt er godt nok i amerikansk folk, men den duellerer voldsomt med kræfter fra det mørke og mystiske Østen. Selv mener jeg, at musikken ville gøre sig godt som soundtrack i en special edition udgave af Aladdin – på syre. Download Own Roads to sange (gratis!) fra 2011 nedenfor:

Generelt lader denne aften til at rode rundt med noget mystik, inspiration fra det mellemøstlige og sløring af grænser. Eventet findes på på Betas hjemmeside her.

Black Dice + Girlseeker + Toto + Agecoin

Jazzhouse, mandag den 10. september, entre: 70 kr.

Legendariske Black Dice vender tilbage til København og giver koncert på Jazzhouse til et arrangement, der er opstået i samarbejde med pladeselskabet Escho. Da Black Dice udgav deres første ep’er i slut 90’erne og start 00’erne var det hardcorepunk, der var overskriften, men gennem bandets lange karriere er den collagelignende musik blevet elektronisk men ikke mindre kaotisk og udfordrende. Brooklyn bandet har haft stor betydning for alternative og ganske originale bands som Battles og Animal Collective og deres nysgerrighed må opleves live.

De kløgtige synth+guitarsolo+trommemaskine drenge i Girkseeker er også på plakaten sammen med Toto og Agecoin.

Reigning Sound (US) + Snaredrum

Stengade, mandag den 10. september, entre: 100 kr.

Samme mandag har Stengade også et solidt band på programmet, når Reigning Sound fra Memphis gæster med hjælp fra de naivistiske solskinsdrenge i Snaredrum. Reigning Sound er et garagerock orkester ud af sydstatstraditionen hvor gammel rhythm and blues blandes med soul og country. Med simple håndklapsrytmer og korsang som taget direkte fra et kulsort gadehjørne i 50’ernes USA er Reigning Sound ikke til at stå for. Garage-power med en vuggende afroamerikansk indsprøjtning fra svundne årtier. Gruppen blev dannet i 2001 af Greg Cartwrigh fra det indflydelsesrige garageband Oblivians som både Jay Retard, Teenage Cool Kids og Fergus and Geronimo har rådyrket.

I Snaredrums uskyldige univers går spinkel og kantet guitar pop hånd i hånd med tekster om eftermiddagsbranderter og katte. Firkløveret holder til i Århus, men deres lo-fi skæverter af små korte melodibomber må snart bringe Snaredrum ud i den vide verden. Jeg glæder mig til den mandag!

Snup Reining Sound-nummeret Stick Up For Me nedenfor og få en idé om, hvad aftenen kan tilvejebringe.

Reigning Sound – Stick Up For Me

Jens Lekman (SE) + Broken Twin

Lille Vega, onsdag den 12. september, entre: 200 kr (av!)

Der er noget usædvanligt skandinavisk over den måde Jens Lekman fortæller finurlige historier fra livet som Jens med skæv humor og et croonende udtryk som en svensk Morrisey. Selvom Jens Lekman ikke længere bor i Göteborg men Australien, og de akustiske popmelodier er blevet mere funky og eksotiske, er det bare – svensk… Måske er det ironien, de præcise men lidt naive betragtninger og de kontrollerede musikalske virkemidler, der gør det. Alle elsker Jens Lekman, og det skyldes bestemt også hans facon på scenen, når han som entertainer krammer hele publikum med ind i hans verden fuld af spøjse minder og udpluk fra en romantikers verden. Eneste minus er Vega’s latterlig høje entre priser og alt for dyre øl. Medbring lommelærke.

Cult of Youth (US) + Iceage + Lower + Hand of Dust

Loppen, torsdag den 13. september, entre: 60 kr.

Cult of Youth kom på manges læber, da de i 2011 udgav albummet af samme navn og gjorde deres mørke energifyldte bastante folkrock tilgængelig for et bredere publikum. New Yorker bandet sammenlignes ofte med bands indenfor neo-folk genren med al dens støvletramp og marchrytmer, men Cult of Youth er rettere et temmelig unikt rockband, der blander semiakustisk punkrock med sort folk. Ved roret står den karismatiske Sean Ragan som er hjernen bag Cult of Youth. En agitator der nok skal få Loppen med sig.

Aftenen byder også på både Iceage og Lower som ikke behøver videre introduktion og så bandet Hand of Dust med medlemmer fra Sexdrome og Torchlight – helt sikkert et spændende band ud i samme dystre folkkrog som hovednavnet.

Arrangementet arrangeres af Krigshovedet.

Sleepy Sun (US)

Loppen, søndag den 30. september, entre: 100 kr. 

Sleepy Sun kommer til Danmark for at optræde med deres tredje plade Spine Hits, og det glæder mine psych-rockhungrende ører sig til at overvære.

Man må tage hatten af for de fem gutter, som har oplevet lidt af hvert – heriblandt opvarmningsjobs for Black Angels, Low Anthem og Artic Monkeys, samt spillet på de diverse festivaler, såsom ATP, Primavera og nyeste skud på stammen af Texas-festivaler: Austin Psych Fest.

I starten af august spillede de en session på Daytrotter, hvor Sean Moeller beskrev lidt om bandets og musikkens formåen og egenskaber. Jeg giver hermed ordet videre til den velskrivende amerikaner og forventer, at denne tekst kan give jer derude en anelse bedre idé om, hvad der er jer i vente denne aften:

‘The songs sprinkle down like a soothing acid rain, puddling up all around you, at your feet and just lie there in a kinetic sizzle, reflecting the lights from above, back up, brighter than ever. There’s no threat that any of this should be seen as alarming or bad, just the way it’s going this day – trippy and weird. It’s not a ways off from how the band typically tends to work, just different as it’s normally busy incorporating more than its fair share of bleeding solos and psychedelic orgasma into the blasts and waves, sending all of its many volts of energy and shafts of musical ideas through a rotary fan working overtime at cutting the air and anything that comes between it and that air into a million pieces or as many as it can slice in the time given’

God september, folket! Vi tror, det bliver godt. / Troels, Tobias & Kim

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s