Waylon Thornton

I dag skete det. Jeg ramte guldåren, fandt firkløveret, havde alle tillægstallene. Noget i den stil i hvert fald. Jeg kom ud for dét, som aldrig sker. Et slaraffenland af gratis (!!!!) musik – nemt, bekvemt og lige ned i lommen på dit iTunes.

Årsagen til dette fund over alle fund var amerikanske Waylon Thornton – musikeren der, indtil for en times tid siden, for mig blot var en del af Waylon Thornton and The Heavy Hands og så fra Florida. Men nej, nej – et enkelt klik på bandcamp-profilen skulle være et forbavsende bevis på mit mangelfulde kendskab til Thorntons musikalske spændvidde.

Overordnet er Thornton lo-fi rocker samt ejer af det digitale pladeselskab White Moon Recordings, som promoverer sig med mottoet ‘DIY or die’. Så med det in mente er rammerne for Thorntons univers vist tydeligt opridset. Alt indenfor disse rammer er dog divergerende i alle tænkelige og utænkelig retninger. Projekterne tæller førnævnte Waylon Thornton and the Heavy Hands (som er en duo med konen Meg på trommer), og så derudover Damage Brain, Mean Moon, Halloween og Cara Del Gato. 

Waylons egne udgivelser er lo-fi på en måde, som til tider referer til den fortællende western-stil fundet hos Dirty Beaches, og til tider rocket på den ærlige, skingre måde fundet hos Kurt Vile. Mest af alt synes musikken at være hoppende, old school guitarrifts, hårdtslående trommer og en hulens masse attitude. Men eftersom manden udgiver en ny EP sådan cirka hver måned (blot under sit eget navn – sideprojekterne tæller oveni), synes jeg, at kategoriseringen af musikkens karakter er besværlig opgave.

Et af de andre projekter er Brain Damage, som er mørkere, mere punket og endnu mere skingert – og med titelnavne som Wanna Eat Your Burger og Exploding Head giver Brain Damage et meget eksplicit udtryk for en mere humoristisk og drenget tilgang til materialet.

I den fuldstændig modsatte grøft findes Mean Moon, der er et 80’er-præget, cyberspacet elektronisk eksperiment, som får én til at tænke på fjerne planeter og R2-D2.

Waylon – alsidighedens mester – er lidt af det hele. Og så er han gratis. Der er øjensynligt ikke de store intentioner om at tjene penge på downloading af musik, så alt, alt (og jeg mener ALT) er til fri afbenyttelse. Nedenfor er nogle udpluk fra de mange projekter, og det er umiddelbart de udpluk, jeg mener, giver det bedste indtryk af de mange facetter, Thorntons musik besidder.

 

 

 

 

/Kim

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s