Q & A med Town Portal

Instrumental rockmusik af den progressive slags kan være svær at tygge. For det utrænede øre føles de langstrakte sange som en kuperet rejse op af bakke, hvor de tekniske finurligheder og temposkift kan virke mere forhindrende end fornøjelige. Nørdemusik vil nogen kalde det. Københavnske Town Portal er nok ud af denne skole, men med debut LP’en Chronopoly på trapperne, viser trioen sig som et yderst bredt favnende og omfavnende orkester, der på nysgerrig vis udforsker rockmusikkens virkemidler – på en måde, hvor alle må spidse ører.

I denne ‘spørgsmål og svar’ kan du læse Town Portal’s guitarist, Christian Ankerstjerne, fortælle om det kommende album, og om hvordan man skaber et narrativt univers uden ord. Men start med at lytte til nummeret Uncle Genie herunder.

Tryk ‘play’ og læs:

For de af læserne der ikke kender Town Portal, kan du fortælle lidt om bandet?

Vi er et instrumentalrock-band fra København, og kører på vores tredje leveår. Vi prøver at tage en basal rock-instrumentering og lave noget nyt med den. Og så spiller vi ret højt.

I er snart aktuelle med jeres debut fuldlængde Chronopoly – hvad gemmer sig bag denne titel, og hvad kan lytteren forvente sig?

Titlen er tænkt som en slags fusion mellem det græske ord ”chronos” og det engelske ord ”monopoly”. Et spil om tiden, om man vil.

I starten af 2012, da vi stadig var i gang med at skrive pladen, valgte man, i det lille øsamfund på Samoa, at gøre året en dag kortere ved at skære en dag ud af kalenderen. I realiteten en ren politisk beslutning der handlede om at forbedre forretningsforbindelserne med Australien, men på et filosofisk plan et vidnesbyrd om tiden som en manipulerbar social konstruktion. Resten af verden valgte at tillægge denne begivenhed en meget begrænset betydning – men vi endte ude i øvelokalet i adskillige dystopiske og fantastiske fortolkninger af denne sensationelle magtdemonstration af et tidsspring fra Samoas side. Vi diskuterede blandt andet sandsynligheden for starten på et politisk tidskapløb, hvor det næste land efter Samoa tager springet, for at komme forrest i tiden osv. På mange måder udviklede disse spekulationer og fremskrivninger sig til deres eget lille univers bestående af lige dele sludder og videnskab, som vi synes titlen Chronopoly indrammer godt.

Hvad lytteren kan forvente sig bliver svært at svare på. Dog kan det nævnes for dem, der har hørt vores lille forløber ’Uncle Genie’, at den ikke nødvendigvis giver et særligt entydigt billede af hvad der er i vente.

De gange jeg har hørt jer spille live, har kompleksiteten i jeres musik slået mig. Hvorfor skal jeres musik være så kringlet, og hvad er der galt med omkvæd og vers?

Ingen af os har egentligt noget imod omkvæd og vers. Vores gravitation mod kompleksitet er nok bare en konsekvens af at være fascineret af at opdage nye ting, der begejstrer en ved musik. Nogle af mine (Christians) største musikalske oplevelser har bestået i at høre noget, der ved første lyt har overgået min forståelsesevne og alligevel fascineret mig dybt. Når man så ved gentagne lyt endelig får sin hjerne hele vejen rundt om musikken, er det som om man rykker sig, og udvider det spektrum af musik man kan forstå og værdsætte. I vores band er vi i høj grad hele tiden i sådan et slags udviklingsforløb, hvor vi prøver nye ting af ud af fascination af, hvad der venter om hjørnet.

Hvad er det rette forhold mellem kompleksitet og melodi?

Vi ser egentligt ikke noget modsætningsforhold imellem kompleksitet og melodi. Kompleksitet kan vel (hvis man fokuserer på selve kompositionerne) groft inddeles i en rytmisk kompleksitet og en tonal kompleksitet. Den rytmisk kompleksitet udelukker aldrig en melodi. Når det tonale går hen og bliver mere komplekst, er det jo egentligt i høj grad et spørgsmål om hvad vi er vant til. Vi har hørt dur og mol en million gange, og derfor virker disse akkorder ikke komplekse. Men de klange, akkorder og progressioner heraf, vi har vænnet os til som værende korrekte eller normale i populærmusik, repræsenterer jo kun en brøkdel af et nærmest uendelig stort potentiale. Vores interesse ligger nok i at grave i denne enorme guldmine, og kreere noget, vi synes er melodisk uden at det føles som en variation over noget vi har hørt før. Men for at besvare dit spørgsmål, synes jeg ikke man kan snakke om en bestemt balance mellem komplekst og simpelt som er mere rigtig end andre. I sidste ende er det nok snarere en balance, man som lytter justerer, ved at sammensætte den musik man hører, så man udfordres så meget, som man har lyst til.

I har valgt ikke at gøre brug af vokal, hvilket fjerner muligheden for at fortælle historier via det lyriske. Hvilke tanker gør i jer om det narrative i jeres musik, hvor sangtitler pludselig blive væsentlige for at afkode jeres udtryk.

Vi tillægger selv vores sange en ret høj grad af fortælling. Men det er klart, at ordløs musik ikke er den mest effektive måde at kommunikere et meget konkret budskab. Det narrativ der ligger i vores sange handler nok i højere grad om at udtrykke noget abstrakt, og noget som vi hverken kan forstå eller udtrykke på anden måde end gennem musikken. Når en rytmik eller en klang bevæger en på en voldsom måde, er det sjældent en entydig følelse, der fremkaldes. Det er ofte komplekse og sammensatte følelser, og jeg tror egentligt nogle gange lyrik kan simplificere det smukke og bredspektrede tolkningspotentiale der er i det instrumentale, på den måde at man hører musikken farvet igennem et lyrisk tema eller emne. Det kan fungere helt fantastisk som helhed, men det er ikke den mission vi er på. Vores sangtitler er af samme grund  ofte i det mere abstrakte hjørne, og hæfter sig aldrig ved nogen bestemt følelse. Et element der går igen i vores titler skulle da lige være et snært af humor, som vi synes hører hjemme på lige fod med alle de andre oplevelser musikken byder på. Jeg håber lidt at den lettere useriøse kant, vores titler til tider antager, kommunikerer, at man ikke behøver sidde med rynket pande og koncentrere sig helt vildt om at dechifrere de tekniske krumspring, men at man godt kan fnise over et eller andet i musikken. Det gør vi I hvert fald selv.

Noget andet jeg har tænkt på, når jeg har hørt jer spille, er hvordan i skriver jeres musik. Hvor starter og hvor slutter I, og hvordan opstår ideerne?

Der er rigtig mange ideer der opstår som et par akkorder, en lille melodi, eller et trommebeat, som en af os har med. Nogle ideer udvikler vi videre igennem noget god gammeldags jamming. Andre ideer kræver lige lidt mere koordination og udregning af takter osv. på vores ret uundværlige whiteboard. Så en anelse nørdet bliver det til tider.

Det nye album er ude på det lille og uafhængige danske selskab Subsuburban. Hvilke tanker gør i jer om, hvem der skal udgive jeres musik?

Vi var faktisk enormt glade for selv at udgive vores første EP, og for at kunne slippe den løs i det vilde cyber-vesten, uden at skulle bekymre os om andre interessenter end os selv. Det har helt utvivlsomt bragt os længere end en mere restriktiv udgivelsesform ville have gjort, og derfor havde vi også ret stærke følelser omkring det, at gøre tingene på vores måde. På samme tid har vi også vores ressourcemæssige begrænsninger, både økonomisk og kompetencemæssigt, og det virkede ret logisk at vi skulle have noget udefrakommende råstyrke på banen, for at sikre en fortsat udfoldelse af bandets potentiale. Efter det første møde med Subsuburban stod det ret klart, at vi i høj grad deler en masse holdninger til det at udgive musik, og samtidig blev vi nærmest bombarderet med en masse nye vinkler på, hvordan man kunne gøre alle mulige ting med og omkring udgivelsen. De kører deres pladeselskab på en meget progressiv og tillidsbaseret måde og har et syn på pladeselskabets rolle i forhold til artisten, som vi følte os helt på bølgelængde med. Frem for at overlade kontrollen til udefrakommende og indfinde os med de begrænsninger (og friheder) det måtte føre med sig, kunne vi pludselig se det som en udvidelse af den konstellation der udgør styringsmekanismen bag Town Portal, hvor vi selv havde mulighed for at udgøre lige præcis så stor en del af konstellationen som vi havde brug for. På den måde var Subsuburban præcis det, vi ledte efter i et pladeselskab – intet mere, intet mindre. 

http://townportal.bandcamp.com/

http://www.subsuburban.com/

//Troels

Reklamer

2 thoughts on “Q & A med Town Portal

  1. Pingback: Town Portal konkurrence | LAPPLAND

  2. lapplandblog Post author

    Hvis nogen så første udgave af denne artikel i går eftermiddag, havde der sneget sig en hjerneblødning ind, da jeg skrev, at Town Portal spillede på Roskilde i år – det passer ikke. Det var Governor of Alaska jeg tænkte på. Men regner med at se Town Portal samme sted næste år. Beklager misforståelsen. Mvh Troels

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s