Unnatural Helpers

Igen er jeg endt i Seattle. Du ved byen med Microsoft, Boeing og meget regn – for ikke at tale om Starbucks, grunge-musikken og pladeselskabet Subpop.

Her findes et band, hvis hele historie emmer af Seattle. Bandet jeg her taler om hedder Unnatural Helpers. Deres musik er fuld af egnens hang til musikalske sammenkogte retter af alternative rock-subgenre, og mens Unnatural Helpers er ved at putte denne mikstur på vinyl hos Hardly Art Records, kan deres tredje album streames allerede nu.

Det startede som et internt garagerock jam hos en lille flok Subpop ansatte, og nu, en håndfuld år efter, er Unnatural Helpers klar med deres tredje album og det andet på Subpop lillesøsteren Hardly Art. At kalde Unnatural Helpers for et band er måske ikke helt sandt, for eneste kontinuerlige medlem er ankermander Dean Whitmore, som også har gjort sit i både The Intelligence og Idle Times. Vokalen hos Dean Whitmore minder en smule om Mudhoneys Mark Arm og faktisk er Seattles grunge-pionere Mudhoney en gennemgående reference for Unnatural Helpers, i deres 90’er alt.rock opdatering.

På dette Unnatural Helpers tredje album, Land Grab, er variationerne mange – fra charmerende easy going garagerock, Sonic Youth lignende støjrock med melodi til Mudhoney smadder. Men godt er det.

Land Grab udkommer 25. september på Hardly Art. Smuglyt herunder til nummeret Medication, og hør hele albummet via spin.com

//Troels

Advertisements

One thought on “Unnatural Helpers

  1. Pingback: Fredags videoer | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s