Nucular Aminals

Det er ikke en stavefejl i overskriften, nej. A-M-i-N-als er rigtigt nok. En lille leg med et velkendt ord, som sikkert er en helt bevidst joke fra bandets side – og samtidig en god ‘hvor-godt-kender-du-egentlig-bandet’-fælde (lidt ala postyret omkring, hvordan man skal udtale Bon Iver). Stavning til side er Nucular Aminals fra Portland, Oregon, og så kan de lide at spille musik – eller som de selv beskriver det: Lave beskidt, vredt, arrigt og gnavent pop.

Robert Comitz, Erin Schmith og Jheremy Grigsby fandt sammen i 2007 i San Francisco, hvorefter de flyttede til Portland, Oregon og blev den fuldtallige kvartet, de er i dag, da de mødte trommeslager Wiley Hickson. Deres tilgang til musik er lettere tragikomisk, hvilket tydeligt skinner igennem på deres plade Nucular Aminals fra 2011, hvor nummeret Kitty Pity er om alle bandmedlemmernes døde kæledyr, mens Eat Me handler om, hvordan Robert forestiller sig at blive kremeret efter sin død og herefter hældt i alle peberkværnene på en restaurant (en lidt anden betydning af eat me, end man er vant til).

Jeg mener ikke, at jeg er for postulerende, når jeg konkluderer, at lyrikken ikke ligefrem er appetitvækkende; men den er derimod forfriskende uhøjtidelig og original. Det samme gør sig gældende for selve musikken, som trækker på inspiration fra ældre kendinge som Daniel Johnston, the Doors og Nirvana til nyere udstikkere som Broken Water og Psychic Feline.

Jeg har holdt et halvt øre opmærksom på nye udgivelser fra Nucular Aminals siden, jeg hørte 2011-singlerne Gay & Gay og Nobody’s Man, og det blev den helt nye single Family Barber, som gjorde udslaget for mig. Sangen anslås med simple trommesrytmer samt et fængende guitarriff, alt imens keyboardet underbygger disse med lange orgelgentagelser, som iklæder sangen med en mystisk østerlandsk lyd. Aminals’ne har lavet en god gang opkog af simplicitet, humor, originalitet og dragende mystik, som rammer lige i hjertet.

Tjek youtube-videoen for Family Barber ud nedenfor. Videoen er lavet som en collage af tilfældige videoklip gennem 10 år. Hele albummet Start from an End forventes udgivet den 4. november via Aphonia Recordings.

/Kim

Reklamer

2 thoughts on “Nucular Aminals

  1. Pingback: Footwork | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s