DD/MM/YYYY / Doldrums split 7″

7″ uge! Afrunderen af 7″ ugen er en makaber split sag mellem Doldrums fra Montreal og DD/MM/YYYY fra Toronto. Fortællingen her handler dog mest om sidstnævnte.

 

 
Med deres mærkværdige futuristiske støjpop fremstår DD/MM/YYYY som et band der deler vandene. Jeg havde selv mine tvivl, men blev alligevel ganske betaget af albummet Black Square fra 2009. Da chancen for at opleve dem live bød sig i Berlin, slog jeg til, hvilket viste sig at være et brag af en succes. DD/MM/YYYY slog benene væk under alle 20-25 publikummer der havde fundet vej til aftenens show. Bandet sluttede af med at kramme hver og én af publikummerne og opfordre til at hænge ud med dem i merch boden. Her stak sanger/altmuligmand Matt King mig et stykke firkantet, flapret, rød vinyl som viste sig at være en 7″ med nummeret ’98 Pound Weakling’ samt et Doldrums nummer. Han berettede om, at de havde spillet et sponsoreret show, og istedet for at få udbetalt deres hyre, havde de bedt sponsorerne om at trykke denne lille sag for dem. Dermed syntes de ikke at de rigtig kunne mærke udgifterne forbundet med 7’eren, og de havde det derfor herligt med at forære dem væk.

Bandet spillede deres sidste show 11/11/2011, og de der ikke nåede at se dem, må blot trykke play herunder og drømme sig til hektiske instrumentskift, kolbøtter på scenen, den hoppende trommeslager og alt hvad der ellers gjorde DD/MM/YYYY til en forrygende live oplevelse. Har man, ligesom jeg havde, svært ved at bestemme sig for hvad man synes, kan “Black Square”-numre som ‘Real Eyes’ og ‘Bronzeage’ varmt anbefales.

Tobias

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s