Wolf People

Ligesom nyhederne af og til befinder sig i en såkaldt agurketid, kan det samme ske for musiksiderne rundt omkring i cyberspace. Og efter en forgæves søgen på de første 15 yndlings musiksites gik det op for mig, at der ikke ville være jackpot dér til fredagens indlæg. Plan B: Søgen i eget iTunes. Der er jo trods alt flere tusinde numre at vælge imellem, og en grundig search i eget kartotek giver jo egentlig ofte pote. Og det gjorde det..

I 2005 startede sanger og guitarist Jack Sharp kvartetten Wolf People – opkaldt efter børnebogen ‘Little Jacko and the Wolf People’. Bandet får efter et par år en noget særlig cadeau af musikbranchen, da de bliver det første britiske band, der signer med det amerikanske indielabel Jagjaguwar. I 2010 arbejder de på højtryk og får udgivet to albummer, ‘Tidings’ og ‘Steeple’, inden årets afslutning. Derefter stod den på tour både i det store Amerika og Europa. Selv havde jeg fornøjelsen af at se dem på KB18 sidste år, hvor jeg og en ven var en del af en lille skare (omkring 13 mennesker), der lige akkurat kunne stå på én linie foran scenen. Det var velspillet, udsyret og ambitiøst, og mine ører ringede fornøjeligt hele cykelturen hjem.

Sharp og de tre andre medlemmer, Tom Watts, Joe Hollick og Dan Davies, skaber en rocket herlighed, der blander Cream og tidlig Jethro Tull, som var det det mest selvsagte mix i verden. Til tider er det folket med fløjtespil og finurlige melodier, andre gange er det skraldet ned til den mindste detalje. Det er psych på den gamle måde, og det holder.

Hvad bandet har brugt 2012 til, vides pt. ikke, men jeg krydser fingre for, at det har betydet endnu en koncentreret arbejdsproces med et nyt album som resultat. Lyt til nummeret ‘Tiny Circle’ nedenfor, hvor Jethro Tull-fløjten får fuld opmærksomhed, og guitar- og trommespillet ligeledes beviser, at Wolf People er kvalitet og talent helt ind til det inderste:

/Kim

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s