Troldmand Q&A

For et par uger siden var jeg til release party for psych-duoen The Wands. Sædvanen tro var der lidt overvejelse i forhold til, om man skulle komme i god tid og dermed få opvarmningsbands med i hatten eller blive en time eller to længere derhjemme med billige bajere og godt selskab. Beslutningen blev denne aften mulighed nummer et – og dermed mit første (og absolut ikke sidste) møde med danske Troldmand. 

Med intet mindre end universet som inspiration skaber Troldmand numre, der fokuserer på klanglige flader, effektpedaler og komplekse lydbilleder – men når alt kommer til alt, så handler det egentlig også bare om at spille, drikke bajere og høre musik. Læs her Troldmands svar på spørgsmål omhandlende det ydre rum, deres arbejdsproces og en spåkones profeti. 

På jeres Facebook-side afslører I, at musikken er ’spektral-rock fra det ydre rum’.
Fortæl lidt om, hvad der findes i det ydre rum, som er inspirerende for jeres musik.

Det med det ydre rum er en længere historie. Universet inspirerer os. Dets størrelse alene er jo kilde til uendelig tankevirksomhed hos sådanne fem små drengehjerner. Men rent musikalsk er vi meget glade for diverse bands, som gennem tiden så at sige har udforsket rummet gennem deres musik. Man taler eksempelvis om space rock og om kosmisk rock, som er genrer der knytter sig til henholdsvis britiske og tyske bands fra 1970’erne, som spillede udknaldet, improviseret rock og bl.a. også gjorde flittigt brug af tidlige, analoge synthesizere. Konkret kommer kærligheden til det ydre rum nok også mest til udtryk i Troldmands musik gennem de synthesizerlyde, vi bruger, som på en eller anden måde giver associationer til rummet eller måske til lyden af science fiction-film fra en mere analog tidsalder. Derudover er der generelt ret højt til loftet i vores musik, og vi ser ikke jordiske begrænsninger som fx tid som parametre, vi behøver tage os af. Vi elsker i hvert fald verdensrummet. Og vi spiller primært musik som en hyldest til dets storhed.

At kalde den rock, vi spiller, for spektral har mindst to betydninger. Det kan jo fx forstås i betydningen spøgelsesagtig, og der er til tider en ret rumklangstung mol-stemning til stede i musikken, som måske kan virke uhyggelig og mystisk eller netop spøgelsesagtig.
Men når man almindeligvis taler om spektralmusik, menes der en bestemt skole af især franske komponister, som fra 1970’erne og frem skabte en musik, der bl.a. brugte digital spektralanalyse og bearbejdning til at arbejde med musikkens klanglige elementer frem for klassiske musikalske elementer som melodi, struktur eller rytme.
Og man finder ikke megen melodi eller struktur (i klassisk forstand) i Troldmands musik, men derimod undersøges det klanglige meget i de til tider ret massive lydflader – ikke mindst gennem de mange effektpedaler, vi bruger. Så det er kort sagt et forsøg på (delvist metaforisk) at beskrive en rock, der vægter det klanglige meget højt.

Hvornår blev Troldmand til og hvordan?

Den tidligste inkarnation af Troldmand bestående af Kristian, Oskar og Rasmus går nogle år tilbage, hvor vi brugte et øvelokale på det kollegium, vi boede på. Der handlede det egentlig bare om at jamme, drikke øl og høre plader. Engang i 2009 kom vores gamle ven Kasper med på prøve. Kristian havde spillet i band med ham før, og vi kom til at holde af at have to guitarister. Senere flyttede nogle af os sammen i et hus med bl.a. nogen der hedder Bjørn og Kim. De kom med i bandet for at tage sig af førnævnte synthesizerlyde. Så flyttede Kim til Sverige, men Bjørn blev hængende. Kasper er stadig bare med på prøve. Og det handler egentlig også stadig ret meget om at jamme, drikke øl og høre plader.

Troldmands numre synes at være langtrukne rejser gennem forskellige kompositioner,
som lyder mere eller mindre spontane og improviserede – og så dog alligevel veltænkte
og gennemarbejdede. Hvordan er jeres arbejdsproces med numrene?

Det er sjovt du siger ”langtrukne rejser” – der er vi måske tilbage ved dét med det ydre rum igen. Og så jammer vi som sagt meget. Og en gang imellem, når vi jammer, er der én der spiller noget fedt, som vi synes har potentiale til at blive genbrugt. Så spiller den person det samme igen, og vi andre prøver at finde på noget, der passer til. Så vores numre starter ofte med en basgang, et riff eller en trommerytme, som de øvrige instrumenter så bygger oven på. Nogle gange bliver der aftalt en del ting; andre gange er det ret åbne skitser. Vi kan bedst lide det sidste. Og gennemarbejdet er der vist aldrig rigtigt noget der bliver.

Det er vist et ret sikkert postulat at sige, at jeres musik er relativt kompleks – både i
opbygningen og lydbilledet. Hvem bidrager til hvad?

Vi opfatter egentlig selv vores musik som meget simpel. I hvert fald hvad angår opbygningen. Ofte jammer vi jo bare i en enkelt toneart og lægger kun sjældent en overgang til et b-stykke eller lignende ind. Men lydbilledet kan sikkert virke ret komplekst – eller bare rodet – da der jo i teorien kan være op til fem instrumenter, der spiller solo på én gang. Og bortset fra Oskar på trommer bruger vi alle effektpedaler, der tilføjer støj til lydbilledet eller modulerer lyden af vores instrumenter. Vi forstår egentlig godt, hvis folk ikke kan høre, hvem der spiller hvad.

I står selv til en Troldmand-koncert. Hvad ser og hører I?

Vi ser fem middelmådige musikere, der har mange nerver på og spiller en masse fejl. Men de ser ud til at have det ret sjovt med det. Og så ville vi nok have travlt med at tjekke deres pedalboards ud.

Hvad laver Troldmand for tiden?

Vi har spillet en del koncerter i år og bl.a. også været på en lille europaturné. Så nu er det tilbage til øvelokalet, hvor der skal jammes en masse og forhåbentlig indspilles noget. Kasper har gjort et sidste desperat forsøg på at komme permanent med i bandet og solgt sin lejlighed for at købe indspilningsgrej til bandet.

Hvis Troldmand skulle være kurator for en koncert, der havde til formål at præsentere
de tre vigtigste og mest indflydelsesrige bands eller artister nogensinde, hvem ville så
få en invitation med posten?

Det er et ret svært spørgsmål at svare på. Vi har meget forskellige præferencer individuelt i bandet, og samtidig er mange af dem, vi gerne ville invitere, desværre døde. Vi drømmer alle sammen om at opleve Hawkwinds legendariske besætning fra Space Ritual-touren på scenen. Og en Black Sabbath-koncert á la den i Paris i 1970, gad vi vist også godt alle sammen at overvære. Så ville det være fedt at kunne transportere et af de klassiske krautrock-bands frem i tiden og høre dem som de lød dengang. Det kunne fx være Ash Ra Tempel, Can, Agitation Free eller Amon Düül II. I virkeligheden kan vi heller ikke rigtig ignorere japansk psych-rock, fordi det bare altid har været godt. Der skal mindst ét japansk band med. Måske Flower Travellin’ Band eller High Rise.

Troldmands gode veninde, spåkonen, har inviteret til en krystalkugle-session for at
spå Troldmands fremtid. Hvad ser hun? 

Forleden opdagede nogle canadiske forskere en spøgelsesplanet uden solsystem eller stjerne, der bare strejfer omkring ca. 100 lysår fra Jorden. Hun spår, at Troldmand spiller koncert dér i fremtiden. Derudover mumler hun noget med, at man skal holde øje med udgivelser fra Levitation Records og Triangle Tapes.

Jeg takker mange gange for Troldmands svar og giver jer en smule godt til ørerne efter denne lange snak. Snup sangene gratis og lyt mere på Troldmands bandcamp:

/Kim

Reklamer

One thought on “Troldmand Q&A

  1. Pingback: Koncerter i april | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s