Solids – Generic Dogs

Schæferhunden her varsler et mix af collegerock og noiserock på nye canadiske flasker. Solids hedder bandet, to fyre med franskklingende navne, hvis debut EP, Generic Dogs, kan afspilles i hele sin herlighed her. Den er som klisterpapir, hvis du spørger mig.

I skrivende stund er der ikke megen forbindelse mellem min glæde for duoen Solids og så de lidet tilstrækkelige ord, jeg tvinger ud gennem mine fingre i et forsøg på at beskrive tonerne. Men hvad jeg kan fortælle er, at Generic Dogs, EP’en med Solids, kører i fast rotation på min Ipod for tiden og er virkelig god!

Xavier Germain og Louis Guillemette fra Montreal spiller melodiøs, fuzzy guitarrock (måske faktisk basrock) med heftige trommer og en sindsstemning a lá brandert-med-gamle-venner-gone-nostalgisk. Er du til Superchunk, Big Kids, Double Dagger, Cymbals Eat Guitats, Spook Houses eller bare støjende 90’er indie af den tidlige slags (eller bands der trækker på de referencer), er det her sagen.

Ep’en Generic Dogs udkom i 2011 på Machette Records og kan købes dér digitalt for 4 canadiske dollar og streames gratis via Solids’ bandcamp herunder. Enjoy!

//Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s