FF

FFSå er den nordvest-amerikanske feber over os igen. Under navne som Naomi Punk, Unnatural Helpers og senest Milk Music har plagen før haft krammet på os, og nok en gang er det Seattle der agerer smittekilde. Denne gang har vi med en spæd sag ved navn FF at gøre, og som navnet antyder går det stærkt fremad.

FF er en nyligt startet power trio bestående af Harley, Claire og Mike, og foruden rock musik af heftig kaliber følger der en ganske fin anekdote om bandet: Harley og Claire mødte hinanden i byen Olympia, hvor de hurtigt blev klar over, at de begge syntes ret godt om punk musik – og hinanden. Harley gjorde Claire til sin kæreste og dannede bandet The Unreals. Men da Claire flyttede til Seattle, så han sig nødsaget til at følge med, og The Unreals måtte ofres. Som plaster på såret lærte Claire (der siden gik under tilnavnet Yoko) sig at spille bas, og sammen med Harleys tidligere bandkammerat Mike dannede de FF.

‘Punk gaze grunge’, står de beskrevet som på bandcamp profilen, og det er umiddelbart ikke meget ved siden af. På en bund af dundrende rock-drive a la en 90’er udgave af The Men melder smagen af fuzzet, Screaming Females’sk melodi-guitar sig. Og med et øje for solide, let mumlede vokalmelodier, der til og med får frit løb i omkvædene, slår de purunge arvtagere fast – for dem der skulle være i tvivl – at der fortsat er noget i gære i Seattle/Olympia, Washington.

FF’s første udgivelse udkom i december og er et lille selv-indspillet og -udgivet mesterværk der strækker sig over 3 numre. Det kan købes på bånd og desuden downloades under ‘name your price’ vilkår på bandcamp.

Tobias

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s