Eagulls

eagullspackshot5001Abstraher fra det tåbelige bandnavn for engelske Eagulls er værd at dvæle ved. Som en del af en ny generation af britiske bands går Eagulls diy-vejen med en række beskedne småudgivelser, der heldigvis er gået NME’s jinxende hypemaskine forbi. Senest har Leeds femkløveret udgivet en EP, der kan beskrives som vital melodisk postpunk. Det er særdeles vanedannende. Lyt med!

Det høres umiddelbart ikke, at de fem fyre i Eagulls har en fælles fortid i forskellige hardcorebands. Men vreden er der stadig og er en drivende kraft i teksterne, der plages af social angst og spontan had til sidemanden. Musikken er anderledes fuld af finurlige guitarmelodier og medrivende hooks, der på skramlet vis leder tankerne hen på Pavement, Wipers, Replacements og mere nutidigt Japandroids og No Age i godt humør. Deres seneste udgivelse EP’en Eagulls st udkom i England sidste år på London selskabet Sexbeat og bliver nu genudgivet på canadiske Deranged (Hoax, Fucked Up m.fl) i USA og Canada. Flere af sangene findes også på soundcloud, hvorfra jeg har valgt tre, som du kan lytte til herunder. Et fuldlængde album skulle desuden være i støbeskeen.

//Troels

Reklamer

2 thoughts on “Eagulls

  1. Pingback: Koncerter i april | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s