Spectral Park

564779_446798905355661_1174871051_nBag Spectral Park er multimusikeren Luke Donovan fra Southhampton, UK. Donovan er og har altid været en effektiv arbejder, og starten på Spectral Park var en blanding af dette evindelige sangskriverarbejde og så ren tilfælde. Først og fremmest startede det, fordi han lavede for mange sange til, at hans tidligere band, Montage Populaire, kunne nå at lære og indspille dem alle. Derudover skulle et tilfældigt fund af gamle, kasserede vinyler vise sig at være en nærmest skæbneagtig katalysator for Donovans fascination af sampling. Og vóila  – Spectral Park blev til i symbiosen mellem en pludselig interesse for sampling og en overproduktion af sange.

For nu at benytte en temmelig udtrådt kliché – dog ikke mindre rammende metaforisk – vil jeg sammenligne Spectral Park med en tur i en rutsjebane. For det første på grund af opbygningen og sangkonstruktionen. De psykedeliske pitch-fordrejede toner flyver op og ned, loops’ne venter lige om hjørnet i tide og utide – og så selvfølgelig fartniveauet, som aldrig sænkes. For det andet er underholdningsværdien aldrig skuffende, og sangene er yderst vanedannende. ‘Igen, igen, igen!’ som enhver adrenalinpumpede rutsjebane-fan ville skrige efter en turs afslutning.

Rutsjebane-allegorien er derudover ikke blot musikalsk men derimod også et billede på, hvordan Donovans sindstilstand var i tiden, hvor musikken til udgivelsen ‘Spectral Park’ blev skrevet og indspillet. I starten af 2012 blev Donovans datter født, men grundet komplikationer med fødslen var hans barn indlagt i tre måneder. Den konstante bekymring og en allestedsværende ærefrygt for den tynde linie mellem liv og død har bevirket, at musikken bærer præg af en form for undtagelsestilstand, hvor følelsernes frie fald altid står lige for døren. Dette betyder ikke, at musikken er såre mol dur-akkorder og forpint sang, for det er det absolut ikke, men der er en vis stille vanvid over det, som stemmer overens med Donovans daværende tragiske omstændigheder.

Fra tragedie til eventyr skulle det senere vise sig, at Donovans datter overlevede sin sygdom, og den særlige, kaotiske og vanedannende karakter, som havde manifesteret sig i  Spectral Parks musik, var så svær at benægte, at han i 2012 blev signeret af Mexican Summer, der bl.a. huser navne som Tamaryn, Puro Instinct og Best Coast. Den førnævnte udgivelse ‘Spectral Park’, som til dags dato er mindre end en måned gammel, har på trods af sin spæde alder formået at sørge for opvarmningstjans for de anmelderroste psych-rockere Unknown Mortal Orchestra på deres Europa-turné i disse dage.

Ligesom med enhver rutsjebane er der noget dragende og dog skræmmende ved det, Spectral Park præsenterer – dermed ikke sagt at man blindt og velvilligt hopper ombord. Lyt til singlen ‘L’appel Du Vide’ nedenfor, eller download noget ældre (fra 2011) Spectral Park her.

/Kim

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s