Darlings

darlings‘Fedt Weezer nummer’ udbrød jeg ganske oprigtigt, da jeg først hørte Darlings. Men efter at have studeret New Yorker-bandet mere indgående fortjener de en betydelig hyldest og gentagende klapslaver for deres über fængende debut, som du kan høre her.

Uden mål og uden job stod Peter, Matt, Maura og Joe på gaden i New York efter at have afsluttet college. En skillevej, et angstprovokerende tomrum og en alle tider mulighed for at starte et band.

Med base i Matt og Joe’s spartanske lejlighed i Bleecker Street jammede de fire venner et beskedent band frem ud af en fælles begejstring for Weezer, The Thermals og Pavement. Med disse efterhånden konventionelle inspirationskilder for udtrådt indie-kærlighed lykkedes det kvartetten at få noget, ikke originalt men så i hvert fald overvældende catchy og ganske interessant, slackerrock fremavlet. 

darlings2Peter Rynsky skriver sangene og fører an. Hans sans for sødmefyldte melodier skåret tilpas skævt giver denne tilfældige tilbagelænede lo-fi fornemmelse, der kendetegner 90’er slackerrock. På bandets første fuldlængde Perfect Trip går Darlings heldigvis også andre veje, som på den skingersmukke ballade Starting Out og på el-orgel sagen Little Video, hvor Maura’s sensible kvindevokal giver gåsehud.

Jo flere gange jeg har lyttet il Perfect Trip, jo mere et værk i sig selv bliver pladen. Perfect Trip driver af referencer til et for længst svundet årti, men melodierne, overraskelserne og den upolerede charme gør albummet vanedannende. Et ganske perfekt trip.

Pladen kan erhverves direkte gennem bandet på http://darlings.bandcamp.com/releases, hvor Darlings tidligere småudgivelser, der går helt tilbage til 2008, også kan købes.

//Troels

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s