Mixtape vol. 1

bånd2,1Fra regnbuefarvede lykkepiller over flabet garagerock – disse syv skæringer udpeger bands og udgivelser, som vi på Lappland mener, du skal holde øje med. Det er Mixtape (of awesomeness) vol. 1.

___________________________________________________

Denne sang pepper selv den sløveste mandag op, og det syntes at være Hang Time‘s mission at forsøde tilværelsen med umiddelbar glad indierock i alle regnbuens farver. Hang Time debuterede i december med albummet af samme navn, men sangskriver Will Sartain har over ti udgivelser bag sig både som solist og i bandet The Future Of The Ghost, plus det løse. Desuden driver Will Sartain tre barer og spillesteder hjemme i Salt Lake City, og er en flink fyr.

___________________________________________________

Parquet Courts er et flabet orkester. På deres garagepunkbæst af en debut fra efteråret holdes alle virkemidler i korte kontrollerede tøjler. Lyden er tør og stram som solbrændt læder, men alligevel pibler de mest selvsikre tilbagelænede melodier frem overalt. Disse Texas via New York gutter har styr på deres pis. På den spritnye single Smart Aleck Kid er melodien kirurgisk fjernet, for der skal gives en garagerock-skideballe på et minut.

___________________________________________________

Mellem klippevæggene og de dybe fjorde et godt stykke uden for Bergen bor et musikkollektiv, der gennem årene har været rygraden i norsk støj og postrock i bands som Gin & Tonic Youth og The Low Frequency In Stereo. Seneste projekt fra Haugesund, som byen hedder, er Action & Tension & Space, hvor monotone jazzrytmer møder postrock på cinematisk vis. Nummeret herunder hedder Ira, Georgia and James og vil gøre sig godt i en film noir med regnfulde Bergen som kulisse.

___________________________________________________

Flyin’ Low Maria er første luns fra den kommende Gun Outfit plade, der udkommer til april på Post Present Medium, der, som bonus info, ejes af Dean Spunt fra No Age. Olympia-bandet Gun Outfit balancerer mellem naiv twee pop og amerikansk guitarhelt postpunk. Resultatet er unikt og kræver ofte en del gennemlytninger, før melodierne for alvor vokser frem, men så er Gun Outfit også svære at ryste af sig igen.

___________________________________________________

Roomrunner gør sig i sprød noisepunk med energi nok til at oplyse hele hjembyen Baltimore. Overraskende temposkift, groovy bas og venlige melodiøse parenteser gør Roomrunners nye single Ideal Cities særdeles appellerende. Singlen kommer fra Roomrunners debutalbum, der udkommer den 14. maj på Fan Death Records. Det kan desuden nævnes, at flere af medlemmer stammer fra et andet lækkert noisepunk band nemlig Double Dagger.

___________________________________________________

Københavnske Less Win har vundet en del velfortjent opmærksomhed med deres frit flydende postpunkede rock’n’roll. Debuten er just blevet genudgivet af Pad & Pen Records, og om ikke længe udgiver Less Win en split med Battle på det nye danske label ved Big Oil Recording Company. Sangen Wired herunder er fra debutalbummet og kan sikkert høres live på Loppen den 14. marts hvor Less Win spiller med Lower og Happy Hookers for Jesus.

___________________________________________________

Disse langhårede rocktyper er ud af samme kuld musikere som Broken Water og ovennævnte Gun Outfit, altså stiklinge fra diy-musikbyen Olympia. Milk Music lægger sig i kølvandet af en rig amerikansk tradition for guitardreven alternativ rock med SST selskabets slut 80’er udgivelser, som den hellige tekst og J. Mascis, Kirkwood brødrene og Bob Mould, som ypperste præster. Deres efterhånden længe ventede debut-lp er ude på Fat Possum den 2. april, hvorfra singlen herunder er at finde.

___________________________________________________

//Troels

Advertisements

One thought on “Mixtape vol. 1

  1. Pingback: Scott & Charlene’s Wedding | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s