Sleeping Bag

tumblr_lmiaucsias1qkhp97o1_5001Inspireret af Troels’ indlæg om The Darlings fra forrige uge kommer her mere fra samme godtepose. Slacker pop er hvad der er på programmet. Trioen Sleeping Bag fra Indiana gør den uendelige vinters fortovskiggeri udholdeligt lidt endnu.

 


Ligesom hos The Darlings er det ikke originaliteten der holder Sleeping Bag oven vande. Til gengæld fungerer det super godt, at bandet bare læner sig tilbage og affinder sig med deres inspirationskilder. At det er trommeslager Dave Segedy der skriver materialet og agerer forsanger bidrager muligvis til den umiddelbare tilgang til sangskrivningen, og man fanger ind imellem sig selv med nærmest guilty pleasure-agtige konnotationer.

Efter en overraskende fængende start i kraft af åbnings- og titelnummeret ‘Women Of Your Life’, er jeg ved første gennemlytning af bandets andet album fra november sidste år klar til aldrig at lytte til andet end 90’er klingende pop bands som Sleeping Bag. Mit temperament er lige til det, og jeg har i løbet af første nummers 3 minutter og 18 sekunder besluttet at overgive mig. “Glem alt om de eksperimentende blærerøve og støj-idioterne”, når jeg at tænke… Men da andet nummer byder på intro af lalle-funky guitar med kæk Hawaii-agtig percussion og generel no-go vibe, hamrer jeg ⌘ og Q tasterne i (hvilket lukker internet browseren).
Jeg havde det lidt som om jeg havde været min kæreste utro med en pige som i gerningsøjeblikket havde fremstået som mit livs udkårne, men som morgenen derpå mest af alt mindede om hovedkarakteren fra en tidlig John Waters film (Pink Flamingos, nærmere bestemt). Jeg skyndte mig at slå Sleeping Bag ud af hovedet. Men da åbningsnummeret hjemsøgte mig samtlige af de følgende dage, var jeg alligevel nødt til at vove mig tilbage, og resten af historien skriver vist sig selv.

Sleeping Bag er velskrevet, let fordøjelig guitar pop uden frygt for uhøjtidelige referencer og med hit potentiale gemt i samtlige af de ti numre på “Women Of Your Life”. Dette – og guilty pleasure tingen – bliver køligt understreget i det lille brag af et slutnummer, ‘Walk Home’, der byder på fløjtet tema af Peter, Björn and John’ske højder og melodier der vil få dig til at glemme andet nummers Divine assosiationer (læs; Pink Flamingos) – nummeret er i øvrigt ret godt, når først man forstår Sleeping Bags trække-på-skulderen agtige tilgang.

 

Tobias

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s