Retox

justin pearsonJustin Pearson er for hardcore, hvad Freddie Mercury og Mick Jagger er for rockmusikken. Siden han som stor knægt startede sit første hardcore band, har han skubbet grænserne for, hvor ekstrem punkrock kan blive. Flamboyant med manisk energi og persona som helten i en b-splatterfilm, der hugger sig gennem blodtørstige zombier, er Justin Pearson blevet legendarisk. Hans seneste band hedder Retox, og deres anden plade YPLL er lige på trapperne. Her er power-violence afløst af power-rock’n’roll i et bestialsk tempo. Se og hør et par godbidder fra albummet her.

Måske har du hørt historier om et virkelig underligt band fra San Diego, der udklædt som græshopper spiller hysterisk degenereret hardcore. Bandet hedder The Locust og er genreskabende på mange måder. Musikken er et samsurium af powerviolence  (en grindcore-lignende brutal undergenre af hardcore), noiserock og alle de sære påfund fra artrock og no-wave. Dette halsbrækkende og morsomme splatterfilms-band har siden 1994 fået sig en solid fanskare – ikke mindst på grund af deres bizarre liveshows, hvor frontmanden Justin Pearson er personificeringen af galskab.

Men selv om Justin Pearson oftest er udklædt i græshoppe-kostume, er blæksprutte et bedre billede på en mand, der har en finger med i hav af bands og projekter. Han driver pladeselskabet Three One G i hjembyen San Diego, har spillet i blandt andet Swing Kids, Head Wound City, The Holy Molar og Some Girls og er i dag aktiv i grupperne The Locust, All Leather og senest projektet Retox.

Retox blev dannet i 2011 af Michael Crain på guitar, Thor Dickey på bas og The Locust trommeslageren Gabe Serbian, senere udskiftet af Brian, og Justin Pearson som forsanger og udgav kort efter LP’en Ugly Animals på Ipecac Records og Three One G.

Modsat mange tidligere Justin Pearson-projekter rammer Retox en smule bredere i sit udtryk. Jovist er sangene lige så kontante som et nyreslag fra en sværvægtsbokser, men de ultra korte sange rummer speedede rock’n’roll riffs, der, hvis du er hurtig nok, fænger ganske grundigt og adskiller Retox fra gængse hardcore bands.

Retox er snart aktuelle med deres andet album YPLL, der denne gang har vakt en af de store punkkæmpers interesse nemlig Epitaph Records, der udgiver albummet den 6. maj.

Og allerede nu er et par videoer fra pladen blevet sluppet. Det drejer som om nummeret Congratulations You Are Good Enough og sangen Mature Science, hvor videoen er en dyster rituel slagtning af et Ku Klux Klan medlem fundet i vommen på en politimand!?!

Tjek de to nye numre ud herunder samt et nummer fra bandets første album med en video ud over det sædvanlige.

…og en historie fra dyrenes verden:

//Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s