Video Fredag

Dirty-Beaches-Casino-Lisboa-video-608x359Denne fredags fem musikvideoer tager dig vidt omkring. Fra powerpop i Portland, hollandsk garagepunk i amerikanske klæder og Taiwan revisited af en canadier. Videoerne er seje og musikken endnu sejere. God fornøjelse!

 

The Thermals har siden 2002 spillet bittersød poppunk med base i Portland. Tag det bedste fra Weezer, Superchunk og gammel Green Day, plus lidt ekstra kant, så er The Thermals omtrent resultatet. Deres 6. album er ude nu på Saddle Creek, og derfra kommer sangen The Sunset med en point of view slagsmålsvideo som opbakning.

_________________________________________

Der er intet ved Traumahelikopter, der indikerer at hjemlandet er Holland. Stilen er lige ud af landevejen punkrock med afsæt i MC5 og andre klassiske garagerock dyder, men hurtigere, mere flabet og øjeblikkelig iørefaldende. Traumahelikopter spillede over 10 shows på årets SXSW, inden de turnerede videre mod L.A og San Diego. Ud af den rejse kom en snapshot-video til sangen Down The City, der ligeledes er at finde på bandets debut på Burger Records.

_________________________________________

Canadiske/taiwanesiske Dirty Beaches kræver ingen nærmere introduktion. På videoen til Casino Lisboa tager Alex Zhang Hungtai os med hjem til Taiwan, hvor byens sydende gader klædt i sort er i fokus, mens der krydsklippes til en Dirty Beaches koncert i en mørk klub.

_________________________________________

Cool World fra Providence sælger deres sjæl til djævelen i denne lidt tvivlsomme video, men det skal ikke skygge for, at drengene har fat i den lange ende med deres musik. Den udknaldede postpunk er sølet i knasende vibrerende støj og syder samtidig af virile melodier, mens Cool World andre steder jammer postrockede syretrips af sig. Find dem på bandcamp og lyt til sangen Big Pockets her:

<p><a href=”http://vimeo.com/65558414″>COOL WORLD – BIG POCKETS</a> from <a href=”http://vimeo.com/jasonharvey”>jason harvey</a> on <a href=”http://vimeo.com”>Vimeo</a&gt;.</p>

_________________________________________

Thee Oh Sees er et vildt band. De er spiser dig råt live, laver unik trance-garagerock og er altid god for en lækker musikvideo. Denne her er heller ingen undtagelse. Videoen til Toe Cutter – Thumb Buster er voldelig og flot, og sangen er endnu en grund til at elske Thee Oh Sees.

//Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s