Footwork

img_2511På den amerikanske vestkyst har de et rygte for at være utrolig talentfulde og ‘downright fucking weird’. Ikke nødvendigvis hverken et dårligt rygte eller en dårlig kombination for et ungt band, og det er da også noget, der har fået folk omkring dem til at investere et ekstra opmærksomt øre, når de er blevet omtalt. Footwork er dagens indspark (med understregning af spark), så på med skridtbeskytteren, folkens.

______________________________________________________________________

Min søgen efter noget nævneværdigt musik i denne uge har mildest talt været en anelse ugidelig og opgivende. Adskillige folk omkring mig har måtte stå model til alverdens brokkerier og ‘musikken er ikke, hvad den var engang’-udbrud fra min side. Det er ikke sådan lige at komme tilbage til 2013, når man er blevet suget ind i en musikalsk tidsportal, der har har endestation mindst et par årtier tilbage. Jeg var godt klar over, at der skulle noget kraftfuldt til at trække mig tilbage til nutiden.

Og kraft kom der. Den kom i form af en ung trio fra Seattle, som jeg faldt over, fordi de insisterende blev ved med at dukke op blandt bands, som jeg i forvejen kendte – og kunne lide. Eksempelvis bare sidste år lavede Footwork shows med blandt andet M. Women, Naomi Punk og Nucular Aminals.

Deres sange er korte, små krafteksplosioner, der fyrer melodier efter dig som en bazooka, og før du ved af det, er det hele slut. Musikken har overhovedet ingen intensioner om at guide lytteren eller blindt følge forudsigelige kompositioner. Det hele emmer lidt af, at hvis du ikke kan følge med, må du hellere lade være med at forsøge. Med andre ord; der er ingen kære mor, mor er for længst skredet. Men hun har efterladt en flok energiske bøller, som har tænkt sig at rive huset ned, trommeslag for trommeslag, guitarstrøg for guitarstrøg.

Når det er sagt, er den næste pointe så, at der lader til at være en mening med galskaben. Lyden er kompleks, og der er konstant gensvar til vokalen i form af lækre, opfindsomme guitarriffs, alt imens de hårdtslående jungletrommer forherliger hele kaoset. Footwork er på arbejde, og det skal larme, men det skal også være ordentligt.

Lige pt. holder Footwork pause, da en af medlemmerne er rejst til Kina i noget tid, men deres løfte til deres Facebook-fans er, at det kun er en pause, og at de har tænkt sig stærkt at vende tilbage, så snart de befinder sig på samme kontinent igen. Det vil jeg glæde mig til. Indtil da vil jeg ryste lidt i mig selv med deres nyeste udgivelse ‘+ JMBVM’, hvor gæstesanger Jamey Braden leger med. Den kan findes på deres bandcamp helt og aldeles gratis.

___________________________________________________________________

/Kim

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s