Babysitter

b3Babysitter fanger ved første lyt. Beskidt garage rock’n’roll, Neil Young, underspillet grunge og en fantastisk nikotinsmurt vokal er det første, der springer i ørene. Men det er den solide sangskrivning og en uomtvistelig Born To Be Wild fornemmelse, der får Babysitter til at klæbe til høretelefonerne. Det er godt! Stream canadiernes debut album her.

Lige som Milk Music og The Men har Babysitter skruet ned for guitarlarm og fuzz for at dyrke en mere klassisk nordamerikansk rocklyd med Neil Young, Creedence Clearwater Revival og Steppenwolfs som nye inspirationskilder.

Inden Babysitter skiftede kurs, udgav de fem kassettebånd fulde af ren smadder, hullede bukser og skovmandsskjorter. Først omkring årsskiftet kom deres egentlig debut Eye på det Montreal baserede Psychic Handshake Records.

b2På Eye spiller trioen fra Victoria stadig højlydt og råt med en snert af Mudhoney og Green River. Men storslåede landskaber og gyldne prærier har fået plads på Eye-pladen, der egentlig virker som en ret moden plade fra så ungt et band

Det er svært at støve mange informationer op om trioen Babysitter. Jeg ved ikke hvad forsangeren hedder, men at dømme ud fra bandfoto’et kan han ikke være lige så gammel, som hans raspende stemmebånd antyder. Cigarretskodder og gamle motorcykler er de billeder, vokalen kaster af sig hos mig, og det passer måske meget godt, til den vild-ungdom-fornemmelse Babysitter besidder.

Stream albummet og download et par sange derfra gratis via bandcamp.

//Troels

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s