Søndags-doku: Evidently… John Cooper Clarke

81O026Z6cjL._SL1500_Dokumentar: John Cooper Clarke er den mand, jeg vender tilbage til, når jeg hader verden allermest. Han er digter, sanger, et udskud, vanvittig intelligent og pissemorsom. John er født i 1949 i Salford, en forstad til Manchester. Han startede sin karriere på en række snuskede natklubber i Manchester, hvor han læste sine digte op, inden scenen blev overtaget af bugtalere, dværge, komikere eller strippere.

I 1977 fremførte John et par digte og blev interviewet af legendariske Tony Wilson i hans landsdækkende tv-program “So It Goes”. Samme Wilson havde iøvrigt Joy Division, Iggy Pop og Sex Pistols som gæster i de følgende år. Derfor var det nok ikke helt tilfældigt, at John Cooper Clarke blev en del af netop punkscenen. Han lignede i forvejen en punker, var kæmpe fan af The Ramones og blev hurtigt hyret til at varme op for bands som The Fall, Joy Division, Sex Pistols og Buzzcocks. Her leverer John sine observationer som et maskingevær af negativitet, men altid med en god portion humor og et glimt i øjet.

I ’78 starter John gruppen The Invisible Girls, som skulle være en eller anden form for elektronisk/rock supergruppe med John Cooper som spoken word forsanger.
Det må siges at være en blandet succes, og mange af numrene er forfærdelige og lyder som noget fra en anden planet. Dog alligevel var der små genialiteter som “I Don’t Want To Be Nice” og “Beasley Street”, der retfærdiggør projektet.

I 80’erne boede John sammen med Nico i et stykke tid, og hvis du så dokumentaren, vi anbefalede i sidste uge, kan du nok godt regne ud, hvad de fik tiden til at gå med.

Desværre er denne BBC dokumentar fornylig blevet slettet fra youtube, så du må nøjes med en trailer og bagefter selv gå på jagt. Jeg har hørt om nogle flinke svenske pirater, du kan låne den af. God fornøjelse.

/Lappland og Kasper T.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s