Video Fredag

King-Khan-And-The-Shrines-Born-To-Die-video-608x371

Vi har trawlet nettet igennem for nye vilde musikvideoer med kunstnere, der er værd at lytte til. De fem der blev fanget i netmaskerne har vidt forskellige udtryk med en vis hældning mod det kulørte. Se hvordan musik med Holograms, Kim Deal, Diarrhea Planet, King Khan and The Shrines og Melt Banana er blevet filmatiseret.

Nummeret Lay Us Down lukkede albummet Forever med svenske Holograms, der udkom sidste år. Mattias Johansson har taget nummeret op og skabt en syv minutters kortfilm omkring det. Med en religiøs rammefortælling og et citat fra den afdøde digter Salvatore Quasimodo skabes en modsætning til to unge mænd, der slås på en græsplæne. Det hele er sort/hvid.

Kim Deal fra The Breeders og Pixies (ex-medlem) er i gang med at udgive en serie singler i samarbejde med forskellige kunstnere. Til sangen The Root er det Morgan Nagler fra Whispertown, der har bistået Deal. Videoen dertil er nem og rå. Ligesom sangen.

At guitarhæren fra Nashville, Diarrhea Planet, er temmelig pjattede vidner bandnavnet om. Videoen til deres sang Babyhead skuffer heller ikke. Her har bandmedlemmerne fået hovederne morfet på gamle hjemmevideoklip af dem selv som små. Meget sjovt faktisk.

Psykedelisk soul og ivrig garagerock er King Khan‘s speciale, når han sammen med bandet The Shrines laver musik. Derfor passer den chilenske surrealistiske filmmager Alejandro Jodorowsky’s virke perfekt som inspiration til en filmatisering af nummeret Born To Die. Det okkulte syretrip trip er skruet sammen af Hylas Films, og der er ikke sparet på virkemidlerne.

Videoen til nummeret The Hive med Melt Banana er ikke helt ny. Den kom i forbindelse med deres album fra 2013, Fetch. I efteråret var jeg så heldig at se den vanvittige duo live i Austin, og er rigtig glad for, at de nu spiller i Danmark igen den 24. april. Derfor er det på sin plads med denne mangaeksplosion af sædceller i farver.

Foto top: screenshot fra King Khan videoen.

//Troels

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s