Eerie Glue

Eerie Glue

Alt muligt sker i dansk musik. Grupperinger spiller deres egne scener op på tværs af landet, mens diverse uregerlige og uforudsigelige bands stikker snuden pludselig frem. Sådan er det med Eerie Glue. Et alter ego der er blevet til en trio, og en trio der spiller rå guitarpop centreret om Benjamin Eroglu’s ligefremme slackersange. Eerie Glue har just udgivet en overgangs-ep, der åbner døren for et nyt kapitel. Lyt med.

Benjamin Eroglu er som sagt manden bag navnet Eerie Glue – en fyr med rødder i Struer, Skive Tyrkiet og nu bosiddende i København. I Aarhus lærte jeg Benjamin at kende og hans hang til sin babyblå Fender, sit skateboard og røg. På et værelse over et solcenter i byens sydlige del, tæt ved Sct. Annagade skatepark, kom folk gerne forbi Benjamin for at høre en sang eller to og stene lidt. Sådan cirka tror jeg Eerie Glue startede. En mængde sange blev skrevet og indspillet på en computer i rå form og uden forfængelighed. Bunkerne af sange er siden vokset eksponentiel, og de bedste er endt på forskellige ep’er og bånd. Senest udgav det engelske label Icecapades en split med Eerie Glue og den London bosatte ligemand Joey Fourr, og nærmest samtidigt blev sangen “Go” udgivet af Art Is Hard selskabet som en del af deres Pizza Singles serie (lyt til den øverst).

For få dage siden udkom ep’en End Of The Rainbow digitalt med den sidste håndfuld sange fra Eerie Glue som soloprojekt. Stadig i særdeleshed en lo-fi hjemmegjort udgivelse, men der bliver eksperimenteret med effekter, gæstevokaler og flere lag af lyd.

På lørdag når Eerie Glue spiller til vores lille arrangement på vores kontor, som du kan læse om i vores koncertguide, er det med Otto på trommer og Mikael på bas. Den nye konstellation kaster en mere smadret og simpel lyd af sig. En lyd der allerede er blevet dokumenteret på et bånd optaget i trioens øvelokaler et par meter under jorden i en gammel bunker på Østerbro. Ganske befriende bliver tingene ikke overkalkuleret og analyseret for meget i Eerie Glue lejren, så det nye bånd ser dagens lys allerede om en uges tid.

Kom forbi på lørdag og lyt til bandet Eerie Glue og stik ep’en End Of The Rainbow i ørene herunder.

//Troels

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s