Video påske

cowboysØjnene skal også vide, at det er påske, så her er fem nydeligt filmatiserede stykker musik, med bands vi på Lappland holder meget af. Se nyt fra Infuse Huddle, White Denim, Owls, Amen Dunes og Boyfrndz.

Da vi i november interviewede Boyfrndz i deres hjemby Austin, fortalte forsanger Scott Martin, at deres nye album vil være en mere varieret størrelse sådan humørmæssigt. Således sangen Shape Shifter, der dovent lusker sig af sted, uden at finde de Mars Volta-klingende spasmer, der tidligere kendetegnede Boyfrndz. Det fungerer ret godt og det samme gør videoen dertil, der er lavet af Lobo Sucio Creative.

Owls var et Chicago band, der levede kort tid i asken fra Cap’n Jazz i begyndelsen af årtusindet. Med Tim Kensella i front havde de deres helt eget avantgarde take på indierock – en form for dekonstrueret math, emo-impro-rock. Samme band er genopstået igen med albummet Two og med en mere ligefrem nærmest fængende lyd. Der er stadig rig plads til usymetriske rytmer og aparte vokal, men det er pisse godt. Videoen til I’m Surpriced… er lavet af Todd Mattei.

Danske Infuse Huddle har bikset en temmelig sej video sammen til sangen No Face/No Trust, der oplagt er filmet omkring Mayhem og Bolsjefabrikken. Forsangeren Alexander Olsen kender du måske fra kitschpopbandet Girlseeker, og det kitschede trives også i fuld flor i Infuse Huddle. Fang dem live. De er gode.

Amen Dunes aka Damon McMahon skriver smukke rytmiske folksange, der hjemsøges af lange skygger i mørkegrå nuancer. Videoen til sangen Lilac in Hand fanger den fornemmelse flot i en stop-motion-lignende video rundt i New York. Musikvideoen er lavet af Karl Lemieux.

Vi slutter også i Austin, Texas med White Denim. Guitarekvilibristerne udgav albummet Corsicana Lemonade sidste år og derfra kommer nummeret At Night in Dreams, der nu er blevet visualiseret med dansende cowboys. Videoen er lavet af Brian K. Jones.

//Troels

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s