Heaven For Real

music_feature1For Google er ‘Heaven For Real’ lig ‘Heaven IS For Real’ – en bog om mødet med himlen. Det er en historie om en 4-årig dreng, Colton, der efter en nærdødsoplevelse mener, at han har været i himlen. Her har han mødt afdøde familiemedlemmer, han ikke anede eksisterede, Jomfru Maria og selveste Jesus – riddende på en regnbuefarvede hest.

Heaven For Real er ikke det samme, men derimod et band fra Halifax, Canada. Tvillingerne Scott og Mark Grundy og vennen Nathan Doucet er hjernerne bag denne alternative art-pop, et projekt som i mange år simrede på lavt blus – blandt andet på grund af Scott og Marks andet band Quaker Parents – indtil de sidste år smed 4 numre op på Bandcamp og kaldte udgivelsen ‘Wanton’. Siden da har de spillet koncerter i ét væk med andre Canada-kammersjukker som Each Other og Un Blonde.

Og tilbage til fortællingen om Coltons oplevelse af efterlivet. Selvom Heaven For Real har måtte høre for deres navn og en mulig relation eller reference til ovenstående historie igen og igen, påstår trioen hårdnakket, at der ikke er noget at komme efter. De eller navnet har ingen forbindelse til hverken bog, religion eller troen på et dødsrige. Dog er musikken ikke helt ved siden af, hvis man nu absolut skulle forestille sig et utopisk efterliv, hvor Guds søn red rundt på en multifarvet hest. I hvert fald passer lyden og billedet ganske fint sammen.

Drengenes venskabelige bånd manifesteres i de korte, men energifyldte melodier, som så let som ingenting kaster sig afsted over sekunderne til trods for gerne mindst fire til seks temposkift og mellemstykker. Havde de hadet hinanden, ville de aldrig kunne lave dét, de laver. Der er en følelse af kendskab mellem instrumenterne, som gør lyden sikker og let at være sammen med fremfor forceret og indelukket. For mit vedkommende betød et enkelt lyt til Wanton i hvert fald, at jeg fik lyst til at drikke øl og hænge ud med trekløveret.

Lyt til Wanton nedenfor, den er også tilgængelig som gratis download:

/Kim

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s