Slept On: Scientifik – Criminal

Det er ikke nogen hemmelighed, at der i 90’ernes Amerika blev udgivet tonstunge dynger af bonehead hip hop-klassikere, hvoraf enkelte prompte blev udråbt således. Andre har måttet ud med albuerne og bokse sig vej igennem hip hoppens hakkeorden, mens flere endnu stadig ikke annammer sig den hyldest og hæder de er sig forskyldt. I sidste kategori optræder Criminal, og Lappland fortæller dig, hvorfor du bør vågne op.

 

Når man første gang lægger ører til Boston-bosatte Scientifiks monsterbanger af et debutalbum, kan det fremstå uforståeligt hvordan den i 12 år fra udgivelsen i 1994 til genudgivelsen igennem Traffic Entertainment i 2006, ikke gjorde mere lyd af sig end som så. Med en dræbertrio af et producerteam i ryggen, bestående af RZA, Buckwild og Diamond D, bliver dens inddæmmede popularitet ikke mindre enigmatisk. Hertil skal dog siges, at den dels ramte ned i en tid hvor jazzede, boom bap klassikere fra østkystens Abrahams Skød blev udklækket med samme interval, som Robert Pollard i dag spytter plader ud, og dels ikke blev udgivet under retfærdige

præmisser taget albummets uanfægtelige kvaliteter in mente. Mercury Records, som albummet oprindeligt blev indspillet for, undergik nogle finansielle komplikationer, hvilket for Criminal betød, at den kun blev udsendt i et fælt begrænset oplag, alene på vinyl. Scientifik selv var derfor nødt til at stå for størstedelen af omtalen og avertissementet, hvilket drog ham ud til en dynge af college radiostationer, den ene efter den anden, og derudover måtte sælge selvoptrykte versioner af albummet fra sit eget bagagerum foran adskillige mom and pop-shops i alt fra New England til New York.

Uforstyrret og frit stillet fra værkets paratekst nærmer albummet sig til stadighed samme himmelstræbende højder som epokens allermest agtede og velansete opusser. Stilmæssigt lægger den sig i et grænseland mellem Nas’ Illmatic og Big L’s Lifestylez Ov Da Poor & Dangerous, og selvom Scientifik rapwise ikke har samme kundskaber verbalt eller vokalt, har han en naturlighed som igennem hele pladens varighed optræder både uanstrengt og fornøjelig. Lyrisk er han heller ikke et unikum, til gengæld er lydsiden så unfuckwithably, at selv ikke den slækkeste MC vil kunne fucke det op. Criminal er et mesterstykke, der med sin stramme, kortfattede form uden hverken intro, outro eller nogen former for skits, bør være interessevækkende og fængslende for alle med selv den spædeste svaghed for 90’ernes mørke, hårdtslående hip hop. Ikke længere skal der slumres.

· Buster Ask

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s