Sisters EP

a2022148241_2For en lille måned siden dukkede et højst usædvanligt bevismateriale op i skovene syd for Seattle. Der er tale om en ep ingen vidste eksisterede, med et band mange den dag i dag ikke kender. Bandet hed Sisters. De blev kendt for støjende indie så intens, at flere brystkasser brast og eksploderede i trioens toårige levetid. 

 

Tager du motorvejen fra Seattle, skal du kører syd på i godt en time, inden du rammer Olympia. Vejen bugter sig gennem skove beboet af fyrretræskæmper overset af sneklædte Mount Helena i baggrunden. Kører du fra motorvejen ud af en skovvej og slukker motoren, er stilheden tyk og duften af mos og bregner markant. Her lever myter om overnaturlige skovvæsener og Twin Peaks-lignende figurer beboer husene i de små byer. Områdets største by hedder Olympia. Det er delstatens hovedstad, men den huser ikke flere folk end en middelstor jysk havneby.

Her i denne by omringet af bjergtinder og gigantiske nåletræer, der mumler i vinden, har folk altid haft et behov for at udtrykke naturens usigelige mystik. Fra Chinookan indianerne til drop-outs fra byens frie universitet Evergreen. Lige præcis det skete midt i 00’erne da tre unge venner Jon, Kanako og Dillan formede et rocktrio af ligedel bas, guitar og tromme. Allerede inden bandet blev til, havde de tre et fællesskab og en lidenskab for støjende mørk guitarrock. For Sonic Youth’s Dirty og for muren af lyd hos My Bloody Valentine. Sammen startede de Sisters. Musikken de sammen lavede var både arrig, smuk (tænk her smuk som posen, der blæser rundt og filmes i American Beauty), vigtig, ærlig og allermest inderlig. Så inderlig at ved en koncert kort efter bandets eneste fuldlængde, den fremragende plade Everybody, blev det for meget for en håndfuld koncertgæster, der stod forrest i den tætpakkede kælder. Under sangen Where You been?, en afdæmpet skæv rocksang med Jon’s snøvlende stemme som formidler, blev stemningen så intens, at de fem studerende fra universitet kollapsede, hvorefter deres brystkasser eksploderede synkront med høje smæld.

Da retsmedicinerne dagen efter fremkaldte deres film fra den blodindsmurte kælder, viste det sig, at de pumpende hjerter i en sidste krampe havde sprøjtet blod på rummets endevæg således, at ordet Sisters stod tydeligt, men ganske grotesk skrevet.

Bandet havde ikke andet valg end at lade sig opløse. Jon og Kanako dannede bandet Broken Water, og Sisters sidste EP, Sisters, blev aldrig udgivet.

Men for en måned siden fandt en ranger det eneste trykte eksemplar af ep’en gemt under gammelt løv i skovene øst for Olympia. De fem sange fra ep’en er nu, seks år efter de blev indspillet, for første gang blevet udgivet. Lyt til dem herunder:

Frit gengivet.

//Troels

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s