Ghetto Ghouls

601711_524971830893965_1957200490_nLyder Ghetto Ghouls bekendt? Så er det sikkert, fordi du har set the Exterminator. I filmen er Ghetto Ghouls en flok unge kriminelle, der stjæler øl og slår på gamle damer. Hvorvidt det ligeledes gør sig gældende for det amerikanske band ved samme navn, er usikkert. Dertil også fuldkommen irrelevant, hvis du spørger mig, for nu handler det om musikken, og den sparker i den grad så meget en vis kropsdel, at alt andet synes ligegyldigt.

Nå, så hvis de ikke er en bande i en film fra 1980, hvad er de så? Jo, det er Corey, Dan, Ian og Garrett. Fordelt på disse navne findes en alt-mulig-mand, en geografi-assistent på universitetet, en lydmand og en studerende, og så kommer de fra Austin, Texas. Tre af medlemmerne har spillet sammen, siden de var 14, og det er muligvis grunden til, at lyden er så slående skarp og to the point.

I februar udgav bandet deres første fuldlængde, som blev – hold nu fast – optaget på 4 timer. 12 numre, som hvis man lavet et lille regnestykke, hver har fået tildelt noget lignende 20 minutters opmærksomhed. Vokalen er optaget live, og der er kun en overdub, som er baggrundsvokalen. Præcisionen og den fuldkomne lyd, gutterne har skabt trods de noget skrabede vilkår, får andre, der er flere år om at optage en plade, til at virke en anelse – ja, fjollet og navlepillende. For hvis det kan gøres sådan her så hurtigt, så ser jeg virkelig ingen grund til at dissekere ned til allermindste detalje i evigheder.

Det er klart, det er ikke alle, der har det (om så det er talent, fart eller måske blot dovenskab), der skal til for at skabe noget så hurtigt. Ikke desto mindre er pointen, at lyden og udfaldet på Ghette Ghouls’ musik er slående godt. Lyt til deres eneste (og gratis) bandcamp-download nedenfor. Hvis du har fået mod på at købe den nyeste fuldlængde, kan det gøres her.

/Kim

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s