Ought

waiting-ought

Montreal-kvartetten Ought har netop udgivet debutalbummet More Than Any Other Day. Et rytmisk postpunkalbum, der går direkte i alle vitale kropsdele, mens en stærk fornemmelse af optimisme breder sig. Det er et af de albums, der har potentiale til at blive en betroet følgesvend. Vi fortæller her historien om Ought, inden de gæster København i sensommeren.

 

Starten

I begyndelsen af 2012 brød en studenterstrejke ud i den canadiske delstat Québec. Studerende besatte bygninger, blokerede veje og viste deres utilfredshed i tusindvis mod bebudede kvantespring i brugerbetalingen på uddannelse. Det parret med unødig politimagt bidrog til en spændt stemning i storbyen Montreal.

Det var under disse omstændigheder, at fire Montreal-bosatte studerende fra Nordamerika og Australien begyndte at spille musik sammen. Berørte og optagede af demonstrationerne omkring dem, havde Tim Keen, Tim Beeler, Matt May og Ben Stidworthy en mængde ophobet energi, de skulle have afsat – og en del tid at gøre det i.

Stedet blev Tim og Tims hus, hvor instrumenter og kabler stille og roligt overtog stuen. Keyboards, bas, guitar og trommer blev den foretrukne opstilling, mens forskellige sounds blev afprøvet. “For a while it was like if Yo La Tengo made elevator music. But really good elevator music, for really nice elevators”, fortalte Keen til Chartattack om, hvordan de af omveje fandt musikalsk fokus.

Ny video til Today More Than Any Other Day

Kreativ på kommando

Der er sikkert mange måder at skrive musik på. I Oughts tilfælde skiftes de til at pege på én, der uden betænkningstid skal spille noget nyt, som de andre kan jamme med på. En temmelig anstrengende, men også givende måde at angribe den kreative proces på, har bandet fortalt. Efter måneders arbejde på denne måde, og sikkert også ved hjælp af mere konventionel sangskrivning, fik kvartetten efterhånden sange nok til et helt album – More Than Any Other Day.

Giver du albummet et lyt, er det svært umiddelbart at tegne klare streger til andre bands. Måske kan Fugazis sans for hoftesvingende rytmer, guitarfigurerne hos Cap’n Jazz og den lurende støjsummen hos Magik Marker alle takkes som inspiration for Ought. Måske overhovedet ikke.

Spørgsmål og…

Hos Ought står vokalen temmelig skarpt i lydbilledet, og som lytter bider man mærke i ordene. Selvom kvartetten ikke ser sig som et politisk band, gør bandet brug af et oprørsk, spørgende sprog. Parallellen til tumulten i Montreal, er der igen. På titelnummeret lyder teksten: “Today more than any other day/ i am exited to go grocery shopping”, inden sangen afslutter med sætningen “we’re all fucking the same”. En kommentar til karrierespurt måske eller bare en tør isoleret hyldest til hverdagslivet. Skarpe slogan-lignende udbrud af den slags er der masser af på More Than Any Other Day. Et album, der stiller flere spørgsmål end det besvarer, og som lader lytteren tilbage med en ukuelig nysgerrighed af den mest positive slags.

More Than Any Other Day udkom i maj på Montreal’s Constellation Records, der er mest kendt som et kompromisløst postrock-label med bands som Godspeed You! Black Emperor og Do Make Say Think. Albummet har fået ganske megen ros med på vejen, prøv selv at google dig frem. Den 9. august kan du selv opleve dem live i København. Det foregår til Wasn’t Born To Follow på Pumpehuset.

Clarity fra bandets øvelokale

//Troels

 

 

 

Reklamer

One thought on “Ought

  1. Pingback: Ought | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s