Snoozer

10325251_763229953708231_3792631942569542844_nPhiladelphia gruppen Snoozer skriver musik for b-mennesker. Det er guitarindie for de, der kronisk vågner for sent og fejrer det ved at klø sig i håret og tænde en cigaret. Bandnavnet siger vist det hele. Deres ep Cottage Cheese er en hyldest til O.G. indiebands fra midt 90’erne, og du kan med fordel høre den her.

Jeg var for ung og uvidende til rigtigt at forstå, hvad der var godt dengang i 90’erne, så nu rider årtiet mig som en mare. En dejlig mare.

Snoozer er et band, der sikkert lige som jeg, var for unge til at dyrke 90’erne i 90’erne. I stedet hylder Snoozer årtiet fra deres øvelokale i Philadelphia, hvor de senest har skrevet ep’en Cottage Cheese. På ep’en trækker de på den dovne, underspillede, men eksplosive energi, der kendetegner mange bands fra midten af årtiet. Cottage Cheese er en iderig størrelse med masser er skæve riff og overraskende temposkift. Jeg hører Modest Mouse og Built To Spill, men bliver også mindet om hjemlige Figurines’ første album Shake a Mountain. Alt i alt dejlige referencer.

Gruppen har en single og en anden ep bag sig, men det er først på Cottage Cheese, at de har skruet op for elguitaren og slacker derudaf. Cottage Cheese udkom i april og kan købes via af gruppens bandcamp og høres herunder.

Reklamer

One thought on “Snoozer

  1. Pingback: Dogs On Acid | LAPPLAND

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s