Soo Young Park: Lo fi-forelsket guitartroldmand

Det vsoooyounggunille ikke være mig et større hestearbejde slutgyldigt at afgøre, hvad der er det klart mest altoverskyggende og kvalitetsrige musikårti nogensinde. 1990’erne. Uden hverken tøven eller pis, ville jeg med tankerne båret i retning af Malkmus, Mark Kozelek og Q-Tip udbryde et krystalklart, determineret svar, som i sin rungen ikke ville efterlade nogen former for spor af ubeslutsomhed.

Flere af halvfemsernes paradeherrer er endda den dag i dag ligeså aktive, som de er aktuelle. Førnævnte Kozelek udsender et af sine mest anmelderroste album i form af Benji, alt imens Robert Pollard stadig røvsparker pusten ud af de fleste, nyere indiebands, med sin intimiderende hastighed i udgivelser pr. år.

Mange af disse pionerer har skrevet sig endeligt ind i populærmusikkens hall of fame, helt og aldeles retsindigt og rimeligt. Dette betyder dog, at flere har måttet lade pladsen i hukommelsen og hæderen af den bredeste skare, men ikke desto mindre har udsendt lyd, der stråler tilnærmelsesvist ligeså meget som de mere anerkendte mesterstykker. Gemt bag Steve Albini, Mark Kozelek og Mac McCaughauns ret fremtrædende og til tider fordunklende karakterer, finder man nemlig endnu en lo-fi-forelsket guitartroldmand, Soo Young Park.

Parks musikalske krønike begynder paradoksalt nok ikke i 90’erne, men i de sene 80’ere idet han på et college i Ohio bestemmer sig for at smække bandet Bitch Magnet sammen i treenighed med vennerne David Grubbs og Orestes Morfin. Det fantastiske ved Bitch Magnet, er på mange måder deres tydelige besættelse af tidligere tiders musikalske stiltræk, idet pikrockens ukomplicerede ansigt blander sig med post-hardcorens mere konstaterende, kyniske tone, som en videreudførsel af udtrykket opvist i Moss Icon og Fugazi. Men ligeså meget som de lyder af en retrospektiv fanatisme, lyder de som et band i fremadgående progression. Især er denne musikalske splittelse fremtrædende og omkringværende på, hvad jeg anser som, bandets absolutte højdepunkt, Umber. Hvor et nummer som Goat-Legged Country God opbygger et ukompliceret guitarriff, blot for 30 sekunder senere at nedbryde det med Moss Icon’sk vredesmumlen, er det en helt anden æstetik, som er fremtrædende på nummeret Americacruiser, en æstetik som blev perfektioneret få år senere på Slints monsterplade Spiderland. Mest af alt, er deres fremadskuende fyrighed spændende når den bevæger sig indenfor Parks egne rammer, og hvordan man momentvis på Umber fornemmer direkte skridt i retning af Parks tilkommende projekter.

Selvom Bitch Magnet er et ret ukrænkeligt projekt, er det først på 1993-albummet, fra det senere projekt Seam, The Problem With Me, at det bliver helt bevidsthedsudvidende fabelagtigt. I en storsydende heksekedel brygget på grænselandet af Codeine og Superchunk, skaber Park et univers der er ungt i sind, evigt frustreret og bestandigt smertet. En universel følelseslavine, der inkluderende giver lytteren lov til at klynke. Her er det acceptabelt at smække med døren og i munden på Park råbe med på: ”Don’t you tell me what to do!” The Problem With Me indkapsler og udtrykker en ungdommelig, umiddelbar svie, men er også afventende og ubeslutsom i sin tænkning, som når Park på nummeret Bunch først forsigtigt hvisker: ”I am with you / I can see you / I am with you / I could kill you” for et halvt minut senere at efterfølge med den uundgåelige tordendetonation: ”From the chips of my nails / I feel fuzzy and hot like a sun / Swallowed whole in a storm far away in the sky behind you  / I am with you / I am with you / I am with you.”

The Problem With Me er en selvmedlidende smeltedigel af pathos-rock anthems, men er aldrig bange for at lyde poppet. Et popmonster forklædt i forvrængende rumklang. Musikken er identitetskrise, men hviler fuldstændigt i sit eget udtryk.

Buster

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s