Baked

1507683_783346801695503_729036512_nDe fleste bands har en rimelig afslappet dannelseshistorik. For det meste omhandler det en eller andens stue/kælder, nogle forskellige – helst temmelig afdanket – instrumenter og lidt tilfældigt sammenspil. Enhver regel lever dog side om side med sin undtagelse, og Baked er undtagelsen til indlæggets indledende postulat. New Yorker-gruppen fik i sin tid en opstart, der var lige en anelse anderledes og en tand mere dramatisk end de flestes.

Midt i juli sidste år på en varm sommeraften trasker Yoni David, medejer af spillestedet Big Snow Buffalo Lodge i Brooklyn, rundt bag baren og passer sit job på aller sædvanligste vis. Den daglige rutine bliver dog afbrudt, da en af barens dørmænd melder om uroligheder udenfor. Der er intet alarmerende ved denne besked, og Yoni er vant til, at der er folk, der puster sig op ved døren. Desværre var verbale trusler og show off ikke det eneste, der er i vente netop denne aften. Da Yoni kommer udenfor, bliver han skudt i armen uden videre varsel.

Big Snow blev startet af fire gode venner. Det var et spillested, der på kun få år havde fået sat hak i bæltet af bands som Speedy Ortiz, Guardian Alien, Celestrial Shore og So So Glos. Sågar Yo La Tengo bassist James McNew slentrede en dag ind for at jamme lidt. Med andre ord et sted der var elsket af musikentusiaster såvel som musikere. Efter skudepisoden, der kostede Yoni et par uger i en hospitalsseng samt en hulens masse genoptræning, besluttede de tre resterende ejere sig for, at Big Snow skulle dreje nøglen om. The glory days were over.

Men nøjagtigt som persisk mytologi dikterer det, rejser en føniks sig fra asken – underforstået at føniksen i denne sammenligning er Baked. Med tre medlemmer, som oprindeligt var medejere af Big Snow (herunder også Yoni David), plus to ekstra betød lukningen af Big Snow, at Baked for alvor fik taget sig sammen og blev opgraderet fra houseband til selvstædigt band med ambitioner at udgive et album.

Og tak for det da. Baked er den der underspillede blanding af alt godt, som aldrig lykkes for nogen. Anført af en nærmest Kurt Vile’ske vokal (J.R. Gordon) er Baked en rundvisning i det helt store rockkatalog, hvor alt fra psych til shoegaze til folk til pop får rigeligt med plads at boltre sig på. Der bliver endda slået an med jungletrommer på nummeret Mick Jagger. Der er gang i de store armbevægelser, og det føles helt rigtigt. Tag et lyt til albummet ‘Debt’ (Exploding In Sound) nedenfor og smid en skilling for hele molevitten digitalt. Om ikke andet så fordi Yoni spiller giftig guitar med en skudramt arm, og manden på coveret har en flot mullet.

/Kim

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s