Årets bedste, pt. 4

lappland starsLapplands musikalske tilbageblik på 2014 afrundes hermed af Tobias Guldborg Tarp. Urimeligt høje niveauer medfører urimelige frasorteringer. Her er hvad står klarest i hans erindring.

Når jeg skimmer indtrykkene fra året der gik, bliver min første indskydelse, at det har været et debutens år – ikke mindst i Århus, hvor jeg har min daglige gang og hvor en kerne af musikudøvere, -arrangører, -udgivere og -entusiaster har gjort det til en fryd at befinde sig de seneste år. Dels er kernen under evig udvidelse og dels fungerer kernen efterhånden som et kollektiv efter 70’ernes standarder. Fællesgarderobe og legitime sidespring har for Århus senest betydet fødslen af tåreperseren .Tears og grundvoldsrysteren Tile Breaker.

Tile Breaker (der huser medlemmer fra Snaredrum, Tears, Pleasure og Transit Pop) stod for årets kuldegysning med deres på én gang nænsomme og demonstrative debutkoncert på Trøjborg beboerhus ved årets udgang. Også på Trøjborg beboerhus oplevede jeg årets overraskelse i form af Københavnske Spines, der huskes mest af alt som en farverig postpunkeksplosion med nik til Tom Verlaine og byfællerne Less Win – som i øvrigt løber med titlen som årets stærkeste liveband, stærkt forfulgt af Total Heels.

Hvad angår koncerthøjdepunkter i internationalt regi er det nærlæggende igen at starte på Trøjborg beboerhus, hvor amerikanske Woolen Men agerede hovednavn til en af årets mest mindeværdige aftener med Shordwood og Raum Eins som værter. Derudover var Ought Wasn’t Born To Follow alt hvad jeg havde håbet og det norske dommedagsfænomen Staer, som jeg bevidnede på Incubate Festival i Holland, efterlod dybe ar i min sjæl.

Hermed er vi videre til årets festivaler, navnlig de mindre festivaler, som udgør en hjørnesten i mit musikår. Igen må jeg tilskrive Århus en betragtelig dosis ros for at trodse lillebrorrollen og trumfe København både kvalitativt og kvantitativt. Flux introducerede mig for Gooms, Bryggerfest velsignede mig med en længe ventet og meget fyldestgørende koncert med Cold Pumas og Pop Revo svøbte mig i Sean Nicholas Savages uslebne fløjlscroon.

På udgivelsesfronten har de to Cold Pumas-sideprojekter Soft Walls og Tense Men vækket stor gejst med kraut-hyldest på henholdsvis synth og guitar. Også No Wave-feberen har fået krammet på mig med Spray Paint og Housewives som primære smittekilder og ramte sit peak, da jeg så Spray Paint på Ambassaden i Århus.

Australske Twerps har for alvor taget mig med storm med deres mesterlige kiwi-indie-udspil ‘Underlay’ og stockholmske Moon City Boys fortryller mig stadig med deres dybt charmerende 7”er ‘Rockets/Stranger’. Årets teaser må gå til Viet Cong for sangen Continental Shelf som forløber til det kommende og længe ventede debutalbum, mens (ét af) årets mest gennemlyttede album går til canadiske Weed for albummet ‘Deserve’, som rumsterer et herligt sted mellem shoegaze og grunge spædet op med noget ‘post’.

Tobias

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s