Expert Alterations

Expert alterationsJeg er egentlig ikke meget for at snakke om revivals, men med stor begejstring vil jeg hermed slå et slag for, at 80’ernes og 90’ernes lo-fi / jangle / power pop bevægelser rundt omkring ikke har eksisteret forgæves.

Med frontfigurer som K Records, Flying Nun Records, Rough Trade, Merge Records og Sarah Records, som alle eksisterede i (nogenlunde) bedste velgående i kraft af nogle stærke lokale musikscener og -tendenser, må 80’erne og de tidlige 90’ere betegnes som noget af en guldalder hvad angår indierock og eksperimenterende pop. I nyere tid lader tendenserne til at være mindre geografisk betingede, muligvis med internettet som syndebuk. Til gengæld bliver nutidens bands med afsæt i disse indie-undergenrer indsluset under den samme store (new) new wave paraply, som snart dækker over samtlige af verdens nysgerrige pop bands, uanset lyd. Vancouver har The Courtneys, Philadelphia har Sheer Mag, London har Dignan Porch, Melbourne har Twerps, og så videre. I Baltimore, Maryland finder man Expert Alterations, som er en trio med et enkelt kassettebånd i ryggen og hjertet godt forankret i de føromtalte indie-institutioner. Bandet er sparsomme med internetinformation, men er umiddelbart i fuld færd med hvad der ligner deres første tour i hjemlandet og er absolut et lyt værd, hvis man for eksempel kan lide sen The Feelies eller The Verlaines. Båndet kan lyttes  herunder.

Tobias

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s