Cairo Pythian – Touched

cairo

“She’s just a friend of mine, but I’ll like to fuck her just one time.” 

I Cairo Pythian‘s læderklædte univers drysser liderlighed og stinkende tanker ud fra en vrangvendt hjerne. Med en usagt ironi møder vi både vampyrer og voldsmænd, når Seattle/Olympia’s best kept secret klæder sig i rendestensglam og kuldegysende synth. Hvis Freud ville lave et soundtrack til teorien om Id’et, er Cairo Pythian et oplagt bud. Hør og download albummet Touched gratis her.

Det er befriende svært at nagle et genremærkat på Cairo Pythian’s musik. Det er dystert og forskruet, men lige så vigtigt går bandet nysgerrigt til værks. Der er spor af britpop på Yesterdays Make Up, fræsende guitarer på Gone Fishin‘, trommerne fra Miami Vice temaet på Ruckman’s Boogie og 70’er Bowie på Down for the Crown. Summen af det hele er et dynamisk upbeat album, der på trods dunkle tematikker i tekst og til dels i udtryk er ren sukker i årene.

Som når man beder en 5-årig om at sige alle de bandeord, hun kan, lader Cairo Pythian en sand stream of consciousness af politiske ukorrektheder flyde jævnt gennem albummet.

You see me down at Ruckman’s with my SS ring, are you going to hate me? synges der i Ruckman’s Boogie, hvor hovedpersonen tager til gudstjeneste ved den rabiate amerikanske prædikant Ruckman.

Cairo Pythian’s konfrontatoriske facon har haft det hårdt i hjembyen Olympia, hvor velmenende politisk korrekthed er tonen. Da vi interviewede sangskriver og sanger Cairo til Lappland for et par år siden, udtalte han:

I was kind of in the Olympia scene, but my off color sense of humor has exiled me from that clique. I think there were 12 people at my last show in Olympia.

Med LP’en Touched burde døren til det gode selskab være åben igen, for albummets kvaliteter er ikke til at tage fejl af. Det er soundtracket til Freuds teorier, til at tage opvasken iklædt lædermaske med lynlås eller til en rask tur ud i natten – Clockwork Orange style eller ej.

Download hele albummet Touched via Katorga Works, stream det herunder eller bestil LP’en her.

Øverste citat er fra sangen Touched.

Troels W. Thomsen

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s