Rooster

rooster#Skanderbronx er det tag, det midtjyske mini label Halshugga Records bruger om deres sange på Soundcloud. Og Skanderborg er også hjemby for Rooster, der netop har sluppet 7″eren New Pants på det lille selskab. Slæbende riff, forskruet vokal og noia-fornemmelser fordelt på to numre. Lyt til 7″eren her.

 

 

Skanderborg ligger så nydeligt i landskabet med løvskove og dybe søer omkring sig. En håndboldhal har de, den obligatoriske halvtomme gågade selvfølgelig, en motorvej og en togstation. En by som mange andre i Danmark. Har man forladt sit eget provinshjem og er flyttet mod større byer, kan et sted som Skanderborg hurtigt give klaustrofobisk udslet. Det er nettoposer og grimme hunde i snor, søvnige butikker og huse med hække.

Måske er det netop denne klaustrofobi sådanne selvudslettende provinsbyer kan give én, der er brændstoffet i Roosters musik. I provinsbyerne er der gode muligheder for at være i opposition, og det er en god kreativ motor. På Rooster nye 7″er kan både klaustrofobien og oppositionen spores.

På det første nummer Tycho lyder guitaren som en motorsav, der langsomt fælder skovene om Skanderborg mens vokalen hærges af lige dele angst og psykose. Det er noia-rock. Melvins og Butthole Surfers må være stolte når nummeret rytmisk halter afsted mens vanviddet står til alle sider.

New Pants er anderledes uptempo med et snert af protogrunge over sig. Melodien er fedtet ind i en mur af guitarstøj, men fænger på stedet. Der er stadig en psykotisk fornemmelse til stede, som en mand med en økse nede i håndboldhallen. Et lille hit.

Lyt selv

Tycho/New Pants er optaget af Mikkel Holm fra Yung og mastered af Peter Peter. Den kan købes gennem Halshugga her.

_____________________________
Troels W Thomsen

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s