Joey Fourr

10373651_703245716441479_5690590834963101883_nÉn mand sværger til palæo og cross fit, den næste til rød bøf og 12 års lagret whiskey, en helt tredje til vandreture og yogamåtter. Jeg tillader mig at postulere, at nutidens mandeskikkelser, stereotyper om man vil, er lige så diverse som skruerne til et enkelt IKEA-møbel. Indenfor musikkens verden synes en ny ‘art’ at have fundet vej til jordens overflade. Hvis jeg nu siger kitsch, lalleglad og helst en del nøgenhed, er du så med på, hvor jeg vil hen?

Lad mig slå det fast med syvtommersøm: Mac DeMarco. Han om nogen kan betegnes som en af frontløberne for denne form for musikalske charmør beskrevet i ovenstående. Et smøret grin, uglet hår og helst en eller anden udvisket t-shirt fra start 90’erne. En vigtig pointe her er, at Mac ej står alene. Til trods for hans unægtelige tilstedeværelse overalt findes der mange nævneværdige spillere på hans banehalvdel. Eksempelvis Sean Nicholas Savage og Alex Calder gør jobbet som bleg spilopmager ganske fortrinligt.

Hvis vi retter blikket mod vores eget stykke land frem for den amerikanske verdensdel, satser jeg mine penge på engelske Joseph Prendergast, frontmanden for London-trioen Joey Fourr, som den nye europæiske Mac-mand. I første sang på Joey Fourrs debutudgivelse, ‘To The Flourr’, synger Joseph om at spille bold med delfiner og være cool. De andre elleve sange handler lidt om det samme (delfinen undtaget). Det er med andre ord rimelig afslappet at være i Joey Fourr’s selskab, hvor det mest af alt handler om den gode pop sang kombineret med skæve, janglede guitar-riffs og støvede vokaler.

Så her har du det: Musikken, du smider på anlægget, når du skal dase i sommersolen, mens du drikker billige øl, hænger med vennerne og skal tage stilling til absolut ingenting.

Joey Fourr’s ‘To The Flourr’ udkom 1. april via Mïlk Records.

/Kim Ambrosius

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s